No menu items!
More
    lørdag, august 15, 2020

    Profil

    Hvem er Dines Bogø

    Født i Gentofte 1944. Skole i Gentofte og i 1962 ansat i Privatbanken. De første 3½ år på Frederiksberg. Telegrafist ved Sjællandske Telegrafregiment og efterfølgende fra 1967 ansat i bankens nye EDB-afdeling, som programmør, kontorleder og ansvarlig for uddannelsen af nye medarbejdere i IT-afdelingen.

    Allerede fra ungdomsårene interesseret i lokalhistorie. Først i Gentofte, senere på Frederiksberg og fra 1963 i særdeleshed i Dragør.

    På Handelsskolen havde han mødt en sød dejlig pige, der var ansat i Amagerbanken og som boede i Dragør. Lene mente, at man næsten kun kunne bo i Dragør og efter bryllup i Dragør Kirke i 1967 blev bopæl i Dragør. Fra 1973 i nybygget villa på ”Oppe på Marken”, som lokale i Vængekvarteret kaldte området ved Lunden.

    Han har og har haft mange interesser. De mest vedholdende er interesse for lokalområder, besættelsestiden og en særlig interesse for danske kriminalsager, primært de sager, der ikke skal opklares.

    Meget tidligt var han aktiv på internettet og han har sideløbende skrevet næsten 500 artikler til dag- ugeblade og tidsskrifter. Det er også blevet til 350 foredrag og byvandringer.

    I 1995 var han initiativtager til stiftelsen af Lokalhistorisk Forening og han er flere gange tildelt Dragør Kommunes kulturpris.

    Efter 42 år i Privatbanken, der i dag er en del af Nordea, er der blevet lidt mere tid til internet og diverse hobbies.

    Der er også blevet mere tid til at fotografere og filme større og mindre lokale begivenheder.

    Lene og Dines Bogø har to døtre og tre børnebørn og interessen for det lokalhistoriske har smittet af.

    [bsa_pro_ad_space id=3]