“Ørnens Dag” i Naturpark Amager – Kom med ud og se de storslåede rovfugle

Siden 2013 har et havørnepar holdt til på Amager og i 2018 lykkedes det for første gang det gamle par, at få en unge på vingerne. På søndag kan du komme helt tæt disse storslåede rovfugle når Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder “åbent hus” på Ørnens Dag.

Foto: DOF/John Larsen

Tag familien og en kop varm kakao med på ørneeventyr sammen med kyndige fuglekiggere fra DOF København som står parat ved Sydtårnet til at fortælle om de mange dyr du kan opleve. DOF har kikkerter og teleskoper med, men medbring gerne egen kikkert.

FAKTA OM HAVØRNEN:

Med et vingefang på op imod 240 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl. Hunnen kan veje op imod 7 kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring 5 kilo. Havørnens firkantede fremtoning i flugten har givet den øgenavnet ”den flyvende dør”.

Havørnen er i fremgang i alle lande i Nordeuropa. I 2016 ynglede alene i Slesvig-Holsten i Nordtyskland 88 par havørne, der fik 121 unger på vingerne. En stor del af de jyske havørne stammer formentlig fra den tyske bestand.Havørnen blev udryddet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet.

I 1996 etablerede den sig på ny som dansk ynglefugl efter 100 års fravær. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder øje med alle ynglepar af ørne i Danmark.

For hvert ynglepar har DOF udpeget en såkaldt redekoordinator, som samler oplysninger om det pågældende ørnepar.Indtil nu er der fløjet rundt regnet 710 havørne fra rederne i Danmark i perioden 1996-2016.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

Ud over havørne byder lokaliteten på Amager også på dådyr og en masse af andre spændende fugle såsom forskellige ænder, rovfugle, gæs og svaner. Så uanset hvad, er der nok at kigge på denne sidste søndag i februar.

HVORNÅR: Søndag 23. februar 2020 kl. 10:00 – 14:00

TILMELDING: Ingen tilmelding nødvendig
Har du spørgsmål kan du kontakte Alice Nørhede, 20775005 (alicen60@gmail.com) eller følg med på Facebook

MØDESTED
Sydtårnet på Vestamager. Det ligger på Dæmningsvejen, lidt vest for badebroen. Nærmeste parkeringsplads er Frieslandsvej, men hvis man har små børn med, er der temmelig langt at gå. GPS: 55.572697, 12.540523

Klik på billedet for at se stort kort

Læs også:

http://dragoernyheder.dk/2018/10/21/havoerneunge-paa-vingerne-i-kongelunden/

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »