Fastelavn: En så kær tradition at Amagermuseet fejrer den to gange!

Og hvorfor nu det? Jo, fordi søndag den 16. februar står i børnenes tegn, mens fastelavnsmandag den 24. februar kun er for voksne – og heste!

Den 16. februar er det Fastelavn i børnenes tegn. Foto: Museum Amager

Amagers stolte fastelavnstraditioner kan føres helt tilbage til de gamle hollændere, som kom til Amager i 1500-tallet. Hollænderne bragte deres skikke med sig, og snart blev den festlige tøndeslagning til hest med skålsange og punch kendt i hele landet. Dengang var tøndeslagning kun for de voksne, ja den var faktisk kun for de voksne mænd! I dag er fastelavn en børnefest, hvor vi klæder os ud, slår katten af tønden, pynter fastelavnsris og spiser fastelavnsboller.

Foto: Museum Amager

Søndag den 16. februar står derfor i børnenes tegn. Museet arrangerer en workshop hvor deltagerne kan lave fastelavnsris, dekorere fastelavnsmasker og udsmykke en fastelavnsbolle med farvestrålende glasur. Vi slår naturligvis også katten af tønden, og der er præmie til den mest kreative udklædning.

Foto: Museum Amager

Udover det gængse fastelavnsarrangement kan Amagermuseets gæster også få et interessant indblik i de gamle fastelavnstraditioner.

I museet sidder Bo Kratholm for eksempel og maler den fastelavnstønde, som skal slås ned fastelavnsmandag. Udsmykningen er den samme hver år, og farverne symboliserer det hollandske kongehus.

Fastelavnsrytterne forbereder deres tur, og de lægger vejen forbi Amagermuseet, så rytterne kan skåle med museets leder, Søren Mentz. En hest bliver tilbage på museet, så gæsterne kan se hvordan den bliver pyntet.

Det er også lejlighed til at se det helt specielle og flot dekorerede seletøj, fastelavnsrytterne har. Interesserede kan købe et glas punch i museumscaféen og selv smage den traditionelle varme amagerpunch. Det er flydende kulturhistorie! Caféen tilbyder også lune æbleskiver, kager, samt kolde og varme drikke.

Foto: Museum Amager

I Store Magleby var fastelavnsmandag den vigtigste dag på året, hvor gårdejerne demonstrerede deres samfundsposition. Siden 1870’erne har Foreningen Vennekredsen organiseret fastelavn, og de holder fast i den oprindelige tradition. Der bliver ikke ændret på noget, og derfor er der stadigvæk ikke kvindelige fastelavnsryttere i Store Magleby.

Foto: Museum Amager

I 2020 falder fastelavnsmandag den 24. februar. I løbet af dagen besøger fastelavnstoget de oprindelige hollændergårde. Omkring klokken 16 ankommer rytterne til Hovedgaden. De slår katten af tønden til hest foran Amagermuseet. Den hollandske ambassadør overværer tøndeslagningen og overrækker vinderen sin præmie.

Foto: DragørNyheder.dk

Derefter samles rytterne på Amagermuseets gårdsplads og skåler med museets repræsentanter og hilser på ambassadøren.

Foto: DragørNyheder.dk

Det er levende kulturhistorie, som tilskuerne er vidne til. Man føler sig hensat til dengang Danmark var et statisk bondesamfund, og hvor traditionerne formede årets gang. I det traditionelle bondesamfund dyrkede man det forudsigelige, og der blev ikke lavet om på tingene. Sådan er det ikke længere. Det moderne liv behøver ikke at være forudsigeligt. Hvad skal vi med fastelavn, når vi også fejrer halloween?

Fastelavnsmandag er således en tidslomme, hvor vi kan forholde os til fortiden på fortidens præmisser.

Foto: DragørNyheder.dk

Kilde: Museum Amager

Tilbage til forside

København H S in article