No menu items!
More
    mandag, juli 6, 2020

    Forside Nyheder - Dragør Hav tålmodighed – trafikkaos frem til midt i næste uge

    Hav tålmodighed – trafikkaos frem til midt i næste uge

    De fleste dragørborgere, som benytter A.P. Møllers Allé og Kystvejen til og fra lufthavnen har sikkert bemærket, at vejen er spærret i det ene spor. Ovenikøbet er der hele to afspærrede sektioner med tilhørende trafiklys, som skaber en hel del trafikkaos for bilisterne på spidsbelastningstidpunkterne om morgenen og til fyraften.

    Tålmodighed på A.P. Møllers Allé i Dragør. Foto: Henrik Hvillum

    Desværre for de trafikanter som er berørt af arbejdet, må man væbne sig med tålmodighed. Arbejdet skyldes anlægsarbejde af en afløbsledning til en pumpestation ved Sydporten til lufthavnen, nærmere bestemt A.P. Møllers Allé 55. Der er dog lys for enden af tunnelen, for allerede i næste uge bliver den ene afspærring fjernet, nemlig den, der ligger tættest på Ndr. Dragørvej.

    Man har været i gang med at trække rør i tre sektioner ved forskellige  brønde, hvoraf den første strækning er færdig, mens den næste er færdiggjort midt i næste uge.

    ”Når det er overstået, mangler de noget tilslutningsarbejde ved brøndene, så der går formentlig resten af februar måned med det, så de er først helt væk omkring d. 1/3, mens generne fra den første afspærring er væk allerede  i næste uge”, lover vejingeniør Henrik Aagaard fra Dragør Kommune.

    Must Read