Tid på opgaver skaber tillid mellem lærere og ledelse på Dragørs skoler

Skolelederne i Dragør er i dette skoleår begyndt at sætte tid på lærernes opgaver. På fagbladet Folkeskolen.dk fremhæves metoden som en løsning, der er god for alle parter.

Claus Peter Andersen begyndte som leder på Nordstrandskolen i august sidste år. Han har overtaget en forståelse om, hvor meget tid de forskellige opgaver på skolen udløser.
Claus Peter Andersen begyndte som leder på Nordstrandskolen i august sidste år. Han har overtaget en forståelse om, hvor meget tid de forskellige opgaver på skolen udløser. Foto/kilde: Folkeskolen.dk

Af Pia Melander Guilbert

Hvor lang tid forventes man at bruge på de opgaver, der ikke er undervisning? Det er noget, mange lærere gerne vil vide, og derfor er lederne på Dragørs skole nu begyndt at sætte tid på.

– Det giver rigtig god mening, at man ved hvor meget tid, der er til den enkelte opgave. Når vi sætter tid på opgaverne, sker det i dialog om, hvordan opgaverne skal løses, og hvor meget tid, der skal gives. Nogle gange vurderer vi forkert, men så finder vi ud af det. Vi har nogle fæles forståelser og er gode til at snakke om tingene, udtaler Claus Peter Andersen, der er skoleleder på Nordstrandsskolen til fagbladet Folkeskolen.dk.

Dialog og synlig struktur
Det betyder ikke, at kravet om flere undervisningstimer og færre midler til at drive skole for ikke længere er en udfordring, understreger Claus Peter Andersen, men han mener, at tydelighed, dialog og synlig struktur giver de bedste muligheder for at drive skole.

– Før i tiden blev opgaven løst uden at skæve til tidsforbruget. I dag læner vi os op ad nogle gennemdrøftede fælles beslutninger om tid til opgaverne, og det skaber gennemsigtighed for alle. Hvis vi i planlægningsfasen ikke har været dygtige nok til at ramme det præcise behov, bliver vi nødt til at rykke rundt, og det kan være svært, for vi har udfyldt hele vores råderum, siger Claus Peter Andersen i interviewet med Folkeskolen.dk

En form for akkord
Lærer og tillidsrepræsentant på Nordstrandskolen, Marius Terkelsen mener, at løsningen med at tidsætte opgaver er ubetinget godt for arbejdsmiljøet.

– Det betyder, at der generelt er en kæmpestor tillid til det stykke arbejde, der er gjort i forbindelse med årets planlægning. Alle kan se, hvad de skal lave. Det gør, at det er meget nemmere at administrere sin tid. Der en forståelse af, at den tid, der er givet, er en form for en akkord, og der giver man og tager man. I den professionelle virkelighed får vi det til at gå op, fortæller han til Folkeskolen.dk. (Læs hele artiklen her)

Ny skoleleder på Nordstrandskolen

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »