No menu items!
More
    lørdag, august 15, 2020

    Forside Kultur - Dragør Dragør-kendisser dyster om Årets Guld

    Dragør-kendisser dyster om Årets Guld

    Det var en helt almindelig fredag på DragørNyheder, da der pludselig lød et glædeshyl ovre i kendisafdelingen. Redaktøren havde opdaget, at ikke bare en, men hele TO kendte Dragør-borgere var nominerede som Årets TV-favoritter af Billed-Bladet.

    Fotokreditering: Billed-Bladet

    Af Pia Melander Guilbert

    – Det er gossip fra øverste hylde, konstaterede redaktøren tilfreds. Det var ikke noget med nogle kongelige, der have abdiceret, og det var heller ikke noget med, at fodboldspilleren Nicklas Bendtner var blevet set ovre i Pro Workout. Nej! Redaktøren havde opdaget, at hele to kendte Dragør-borgere var nominerede til Årets Guld af Billed-Bladet, begge i kategorien ”Årets kvindelige underholdningsvært.”

    Den ene er Lene Beier, som blandt andet er kendt fra TV2 – programmet ”Landmand søger kærlighed.” Hun fik sit gennembrud på TV2 Fri, hvor hun var vært på Frihuset, og i 2014 blev hun kåret som året stjernskud af Billed-Bladets læsere. Den anden er DR´s Ulla Essendrop, som er vært på Aftenshowet.

    Guld-fest på d’Angleterre
    Der er i alt otte kategorier i konkurrencen om Årets Guld, og det er læsernes stemmer, der afgør, hvem der vinder de enkelte kategorier. Om det bliver Lene, Ulla eller en helt tredje, der løber med guldet i kategorien ”Årets kvindelige underholdningsvært” afsløres ved TV-GULD-festen, der afholdes fredag d. 28. februar på Hotel d’Angleterre.

    Har du mulighed for at skaffe kendis-redaktøren en billet til festen, hører DragørNyheder meget gerne fra dig. I mellemtiden kan du stemme på Lene eller Ulla (ja du kan kun stemme på en af dem). Du kan stemme via linket her

    Must Read

    Hey – er der en håndboldtræner gemt i dig?

    U13 håndbolddrengene i Dragør savner en træner. Har du selv spillet håndbold, og er du interesseret i et sjovt fritidsjob, så er...