No menu items!
More
    lørdag, august 15, 2020

    Forside Historie Baggersmindelejren - Frelsens Hær kan snart markere 100 år

    Baggersmindelejren – Frelsens Hær kan snart markere 100 år

    I 1947 kunne Frelsens Hær igen overtage lejren efter en større nødvendig renovering af de 11 træbarakker. De brugbare barakker blev alle sat på sokler, og meget træværk blev udskiftet. I en række artikler har Dines Bogø skrevet historien om Baggersmindelejren i Dragør. Her kommer 4. og sidste del i denne omgang.

    Foto af lejren omkring 1955. (Foto. Frelsens Hærs arkiv).

    Af Dines Bogø

    Helårslejr

    Lejren har tjent forskellige formål siden: Udflytterbørnehave for Vesterbrobørn i 1963-1984, libanesisk flygtningelejr i 1985. I dag anvendes lejren bl.a. som kursuscenter. Den er åben hele året, og lejren er velegnet til ferieophold, stævner, familiefester o.l.

    En morgen i 1954. Flaget hejses. (Foto: Frelsens Hærs arkiv).

    Der er plads til overnatning for 80 personer, varmt vand i alle toiletrum, og alle rum i de velholdte bygninger er nu udstyrede med el-radiatorer. En af bygningerne er udstyret med stort moderne køkken, spisesal og konferencerum. Alle moderne undervisningsmidler er til rådighed.

    Lejren daværende leder Jørgen Jørgensen besluttede i 1966, at man skulle have nogle flere legemuligheder til børnene. Valgte faldt på en udrangeret sporvogn. Onsdag den 22. juni 1966 blev bivogn nr. 1328 af Falck transporteret fra Enghave Remise til Fælledvej 132 i Store Magleby. (Foto: Torben Liebst).

    En 90 m2 stor bygning er indrettet som samlingsrum med bløde stole. Det er således en helt anden indretning end den, man kan se på et foto af KFUM’s soldaterhjem, der lå i denne bygning 1917-1918.

    På området er der boldplads, bålplads og legeplads. En nyere udendørs swimmingpool er åben for lejrens gæster hele sommeren. Alt dette er der mulighed for ved selvsyn, at konstatere ved åbent-hus arrangementer i lejren.

    Bivogn nr. 1328 var bygget af Scandia i 1914, ombygget i 1928 og 1938. Vognen var med tværsæder i modsætning til sporvognen på legepladsen i Haveforeningen Søndergården på Bachersmindevej, der havde langsæder. Vognen havde sidst været “i drift” den 1. maj 1966, hvor den indgik i en kavalkade med 24 vogntog på Jagtvej i anledning af linie 9’s overgang til busdrift. (Foto: Torben Liebst, der sammen med Kaj Hansen overværende og filmede hele transporten).

    2016 – Bygningerne blev opført for 100 år siden

    Den 5. oktober 2016 markerede foreningerne Smag på Dragør og Dragør Lokalhistoriske Forening sammen med Frelsens Hær, at det var 100 år siden at lejren blev opført.

    106 deltagere blev budt velkommen og vist rundt i den store lejr. ”Smag på Dragør” serverede særlige tilpasset Amagergryde efterfulgt af æblegrød/flødeskum. Ved middagen underholdt Bente Thers på harmonika. Efterfølgende til kaffen var der indlæg om lejrens 100 års historie.

    5. oktober 2016. Inden middagen blev medlemmerne i to foreninger vist rundt i lejren. Vi så indretning i bygningerne og mange valgte også at tage turen rundt på det store areal, der hører til lejren. (Foto: Dines Bogø).

    Åbent hus

    Der er almindeligvis ikke offentlig adgang til lejren, men i anledning af, at Dragør Privatskole påtænker at leje sig ind i nogle af bygningerne, er der åbent hus søndag den 15. december 2019 kl. 15.00 til ca. 16.30.

    Baggersmindelejren – del 1

    Baggersmindelejren – Frelsens Hær i 100 år – del 2

    Baggersmindelejren – Lejren afleveres tilbage

    Must Read

    Trafik på Øresundsbroen faldet med 40 procent

    Corona-krisen har selvsagt også påvirket trafikken over broen til Sverige, takket være skærpede indrejseregler og grænsekontrol. Og selvom samfundet nu er åbnet...