Ellers tak til græskarper i Batterisbækken

En veganergave af de helt store kunne man fristes til at sige om den gave, som kommunalbestyrelsesmedlem Lisbeth Dam Larsen fra Socialdemokratiet havde tilbudt Dragør Kommune. Gaven, et antal græskarper som Lisbeth Dam Larsen tilbød kommunen, skulle tjene som renovationsarbejdere i det lille vandhul kaldet Batterisbækken i Dragør. Men til trods for den forestående jul, så var det ikke græskarper, der stod øverst på ønskelisten i By-, Erhvervs- og Planudvalget.

Batterisbækken ligger i krydset mellem Wiedersvej og Batterivej. Luftfoto: Google maps

Det lille vandhul Batterisbækken lider under tilgroning og kræver kommunal oprensning fra tid til anden. Et arbejde og en omkostning som Lisbeth Dam Larsen mente Dragør Kommune kunne spares for, ved at udsætte græskarper. I sit tilbud til kommunen skriver Lisbeth Dam Larsen blandt andet;

“Kære Kommunalbestyrelse og kære Dragør Kommune
Det ville være mig en ære at få lov til at give Dragør kommune en gave i form af et antal græskarper til Batterisbækken, så vi uden at skulle bruge kommunale midler og arbejdstimer også fremover kan holde dette vandhul fri for beplantning.


Græskarper er altædende vegetarer og bruges derfor til at holde uønsket beplantning nede.

De er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark og er ikke i stand til at yngle her, men
bliver til gengæld 30 år og op til 140 cm lange. Udover vegetationen tager de også
insekter og haletudser, men ikke frøer.

Jeg forestiller mig at udsætte f.eks. 5 stk. unge fisk, hvilket sandsynligvis er i overkanten
set i relation til Batterisbækkens størrelse, men da græskarperne gerne må rydde
vandhullet totalt for beplantning, ser jeg intet problem her.”

Som Lisbeth Dam Larsen selv skriver er græskarpen ikke naturligt hjemhørende i Danmark, men stammer fra det østlige Asien, fra Nordvietnam til det sydlige Sibirien. Arten er indført til flere europæiske lande og USA til bekæmpelse af uønskede vandplanter. Græskarpen kan blive over 30 år, nå en størrelse på op til 140 cm og en kampvægt på 40 kg. En sulten græskarpe kan spise op til tre gange sin egen vægt i planteføde om dagen. Altså ikke en ubetydelig lille akvariefisk kan man roligt sige.

Foto: Wikimedia Commons

Da græskarpen er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, er det efter naturbeskyttelseslovens § 31 ikke tilladt at udsætte græskarper i naturen. Miljøstyrelsen kan imidlertid give dispensation til udsætning under forudsætning af, at der på forhånd er givet en tilladelse fra kommunen efter naturbeskyttelseslovens § 3, og at søen ikke har til- eller afløb, der giver mulighed for spredning af karperne. Tilladelse til udsætning af græskarper gives kun i særlige tilfælde, hvor dette er den eneste mulige løsning.

Hvis græskarper udsættes i naturen, æder de naturligt forekommende vandplanter og kan derved skade vandmiljøet og biodiversiteten, der hvor de udsættes, kan man blandt andet læse om græskarpen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Den mundfuld syntes lige i overkanten for politikerne i By-, Erhvervs- og Planudvalget og kollegerne fra Konservative, Dansk Folkeparti, Liste T og Venstre sendte en tak, men ellers tak retur til Socialdemokratiet og Lisbeth Dam Larsens tilbud.

Administrationen i Dragør havde da også på forhånd sendt en lille advarsel til politikerne da der skulle stemmes for eller imod græskarpegaven fra Lisbeth Dam Larsen. De skriver blandt andet i deres sagsfremstilling;

“Det er administrationens vurdering, at der er andre muligheder for naturpleje af Batterisbækken end ved udsættelse af græskarper. Herudover nævnes på Miljøstyrelsens hjemmeside, at der er risiko for, at Batterisbækken vil fremstå plumret og uklar pga. alger, som følge af udsættelsen af græskarper.”

Om Batterisbækken:

Foto: Historisk Arkiv Dragør

Lige syd for Dragør gamle bydel ligger Dragør Søndre Batteri ved Wiedersvej.

Batteriet er det eneste bevarede af tre forsvarsanlæg, der i 1807 blev anlagt omkring Dragør. Under englandskrigene 1807-1814 var batterierne aktive i forsvaret.

Dragør Søndre Batteri blev bestykket med seks stk. 36-punds kanoner. Jorden til batteriet blev hentet i nærheden, og dermed opstod det vandhul, Batterisbækken, der ligger ved siden af.

De to batterier nord for byen, Dragør Nordre Batteri og Drogden Batteri blev nedlagt omkring 1905. Ejeren af grundene, hvor de lå, fik Krigsministeriets tilladelse til at sløjfe dem.

Kilde: Historisk Arkiv Dragør

Tilbage til forside