”Falkereden” på Nordstranden. Del 1 af 2

Ikke sjældent bliver man mødt med spørgsmålet. Er der ikke noget om, at der er et hus på Nordstranden, der hedder ”Ørnereden”, som Adolf Hitlers thehus i Berchtesgaden?

Eller har det noget at gøre med storfilmen ”Ørneborgen” fra 1968 med Richard Burton og Clint Eastwood, der igen lige har været vist i DR2? Nej og nej!

“Falkereden” opført 1924. Opbygget og udbygget flere gange. Navneændring i 1943 til “Hacienda”, da Freddy Hansen købte sommerhuset. Nedrevet 1985. I forgrunden ses Rudolf Christiansen (1893-1944), kaldet “Hestetyven”. (Arkiv: Dines Bogø).

Af Dines Bogø


Der er ikke noget hus på Nordstranden, der hedder hverken Ørnereden eller Ørneborgen. Men, der har været et hus, der hed ”Falkereden” bygget af Axel Henrik Bernth Gerfalk.

23. juni 2019. Nordstrand Allé 17 ( i dag 17A og 17B) ligger helt ud til vandet. I 1943 blev det talt om, at “Hestetyven” sendte lyssignaler fra sommerhuset til skibe i Øresund. (Foto: Korforsyningen).

Nordstrands Allé
I 1924 byggede redaktør Gerfalk et toetages bjælkehus på grunden Nordstrands Allé 17. Han boede i Dragør på Batterivej 3 på hjørnet af Drogdensvej. Han havde kaldt sit hus for ”Falke” (senere omdøbt til ”Drogden”). Så det var meget naturligt, at Redaktør Falke fortsatte traditionen med et husnavn til det næste hus, som man brugte dengang. Da Falke døde solgte familien i 1935 sommerhuset til Christian Marius Rudolf Christiansen.

Rudolf Christiansen (1893) var også redaktør, men han kaldte sig også skiftevis korrespondent, direktør, trærammefabrikant, snedker og handelsmand. Han kunne have tilføjet efterretningsmand (spion) og mere i samme stil til titlerne. (Arkiv: Dines Bogø).

 

 

 

 

 

Rudolf Christiansen
I Dragør var der flere, der huskede Rudolf Christiansen fra dengang han i 1921 boede i Dragør med sin første hustru Karen Sofie og deres et år gamle datter. Hustruen var gravid og Rudolf Christiansen havde købt møbler og tøj til familien.

Desuden havde han sat en sum penge af til familien, da han skulle til udlandet for at ordne ”nogle forretninger”. Desværre glemte han at sørge for, at regninger blev betalt, og desuden var han kommet til at hæve alle pengene i banken, som familien skulle leve af. Hans hustru måtte aflevere alt til Kongens foged, og hun lod sig skille.

Rudolf Christiansen havde påtaget sig forskellige ”opgaver” i Rusland. Kun med yderste besvær og hjælp fra Danmark, blev han løsladt af Sovjetmyndighederne, der havde opdaget, at han udførte spionage.

Tilnavnet ”Hestetyven”
I slutningen af trediverne var han i Ungarn, hvor han også blev opdaget, da han forsøge at sælge nogle heste, som han havde stjålet.

I 1939 sad han på Schiøtts vinstue i Købmagergade og pralede med sine aktiviteter og han blev så højtidelig af kammeraterne udnævnt til ”Kongelig Ungarsk Hestetyv”.

Få år senere pralede han med, at han havde kontakt til danske regeringskredse, tysk værnemagt, Gestapo, dansk sikkerhedspoliti, engelsk efterretningstjeneste, danske finanskredse og dansk adel. En stor del af praleriet viste sig at være rigtigt.

Han blev beskrevet som diskret, naiv og primitiv. Han gjorde indtryk på yngre og lidt ældre kvinder, selv om han ofte var fuld. Han var som regel iført blød hat og halvslidt lang frakke.

Rudolf Christiansens stolte forældre Johanne og Laurits fra Jylland besøgte deres søn i sommerhuset i Dragør i 1936. (Arkiv: Dines Bogø).

Det var blevet til en del udlandsrejser. I 1940 blev han anholdt ved den danske grænse, fordi han brugte falsk pas. Ved den lejlighed blev der taget tre fotos af ham og disse fotos udlånte politiet knap 3½ år senere til modstandsbevægelsen.

28. oktober 1940 tog dansk politi fotos af Rudolf Christiansen. Da to grupper fra modstandsorganisationen BOPA jagtede ham i april 1944, havde de fået politiet fotos. (Arkiv: Dines Bogø).

Spionage mod kommunisterne
I Danmark var Hestetyven aktiv i kommunistiske kredse, hvor han indsamlede oplysninger. Mange af disse oplysninger fik han fra værtshusmiljøet omkring Nørreport. Han solgte de samme oplysninger både til danske og tyske myndigheder.

Hans norskfødte hustru (nr. 3) Hjørdis hjalp ham bl.a. ved på Det Kongelige Bibliotek at samle oplysninger om kommunister fra Arbejderbladet og tilsvarende aviser.

 

 

 

 

 

Hjørdis Christiansen blev ofte generet, når hun gik tur eller handlede i Dragør.

Hun fik tilråb og i enkelte tilfælde blev hun truet.

Hendes hunde Søren og Jacob havde hun trænet så, når de fik kommanden “Rød Front”, begyndte de at gø og virke aggressive.

En af de mænd, der havde generet Hjørdis, måtte søge tilflugt i den grønne telefonboks på Dragør Hjørnet. Dengang var der stadig en tung metaldør, der kunne smækkes i.

(Arkiv: Dines Bogø).

 

Det var Rudolf Christiansen og han folk, der i november 1942 satte Gestapo på sporet af den kommunistiske leder Aksel Larsen, der havde levet ”under jorden” i næsten 1½ år.

Efterhånden fandt modstandsbevægelsen nok beviser på, at han spionerede mod kommunisterne og i 1943 var han så eftersøgt, at han permanent forsvandt fra Dragør. Hustruen blev boende i huset, indtil det kom på tvangsauktion.

Tilbage til forside

København H S in article