Ugens madtip: Coq au vin 

I denne uge slår vi dørene op til det franske landkøkken og serverer opskriften på klassikeren coq au vin, som betyder hane i vin. I den her version er hanen udskiftet med kyllingelår, og der er tilsat ekstra mange grøntsager, som både giver fylde og ekstra smag.

Gryderetten er ikke det hurtigste aftenmåltid men bestemt umagen værd. Når retten står og simrer, samler den både saft, kraft og masser af smag. Alkoholen i rødvinen fordamper og tilbage er en lækker aroma fra vinen.

Som tilbehør kan serveres baguette eller kartoffelmos. Er du frisk på at prøve en lidt anderledes form for tilbehør, kan det anbefales at lave en mos af røde kartofler (sweet potatoes) eller spaghettisquash. Dampede eller smørstegte haricots verts. kan serveres som ekstra tilbehør.

Simremad som coq au vin er perfekt gæstemad, fordi alle forberedelserne kan gøres i god tid inden gæsterne ankommer. Rigtig god fornøjelse med gryderetten, hvor kyllingen bliver dejlig mør og saucen dyb og intens i smagen.

Her får du opskriften på Coq au vin spækket med grøntsager

Prøv også: Nem blomkålssuppe med syltede rødløg

Hvis du liker min Facebook-side vil du flere gange om ugen modtage inspiration til gode og sunde opskrifter, der tager udgangspunkt i årstidens råvarer. Du kan også følge min madblog på Instagram eller gå på opdagelse i mit madunivers på i linket her

Du kan altid finde inspiration til flere nemme og lækre retter under Mad & Drikke hvor jeg hver uge bringer nye tips.

I ønskes en rigtig god uge og god fornøjelse med ugens madtip.

Mette Forman
Madblogger
www.dehandlermestommad.dk

Følg også med på: Facebook     Pinterest     Instagram

 

Tilbage til forside