En landliggerfamilie på Ternevænget

Det vestlige område i ”Vængekvarteret” ved Møllevej har siden etableringen i 1918 heddet ”Maglevang”. Den gennemgående private vej i udstykningen bestod i mange år kun af to hjulspor. Først i 1939 kom der en rigtig vej. Det var entreprenør Dirk Svendsen Strøbæk fra Krudttårnsvej, der udførte vejanlægget.

27. august 1933. Ingeborg Gottschon f. Andersen med sin tre årige datter Grethe foran “Det gule Hus”, Ternevænget 46. (Foto: Gunnar Gottschon).

Af Dines Bogø

Maglevang, Langeblok, Ternevænget


Den gennemgående vej i udstykningen kom lige før 2. verdenskrig til at hedde “Langeblok”. Midt i tresserne fik vejen sit nuværende navn Ternevænget.

Udstykningen Maglevang fra 1918. I mange år var det primært de grunde, der lå på østsiden af vejene, der var bebygget. På vestsiden af Møllevej ses grunden “Galgebakken” matr.nr. 101, der var ejet af Store Magleby Bylaug. (Kort og Matrikelstyrelsen, 1924).

Den vestlige lille del af nuværende Gåsevænget hed “Korteblok”.

I udstykningen indgik ligeledes grundene Møllevej 47-95, tre grunde på Krudttårnsvej og en lang grund på nuværende Fasanvænget 2-4.

Samtidig med ændring af vejnavnene Lange- og Korteblok ændrede Store Magleby kommune den vestlige del af Krudttårnsvej til Bachersmindevej.

Ternevænget 1930, 1932 og 2006. Børnene på vejen er Grethe Gottschon og Erling Quaade (senere ambassadør og stærkt interesseret i sporvogne og veterantog). (Fotos: Alfred Andersen og Dines Bogø).

Familierne Andersen og Holm

Sadelmagermester Andersen fra Sundby havde sammen med sin kompagnon Holm købt 11 grunde i Maglevang i 1920 to år efter, at området var blevet udstykket. Andersen boede i nr. 29 og Holm i nr. 30.

I 1920 lå en af Krigsministeriets baraklejre fra 1916 stadig på østsiden af Ternevænget på nuværende Kornstykket. Mange år efter brugte det danske militær fortsat område som øvelsesplads for genindkaldte soldater. Udrustning hentede man i krudthuset på Bachersmindevej 1.

Johanna Marie og Alfred Andersens datter Ingeborg og svigersønnen Gunnar Gottschon havde fået grunden Ternevænget 46 i bryllupsgave. Her byggede de sommerhuset “Det gule Hus”. To af familien Andersens andre grunde var lejet ud til venner og bekendte.

Grethe Gottschon 1932. I 1935 sammen med lillesøsteren Lis. Dukkehuset, der er bygget af morbror Verner Andersen, er en kopi af familiens sommerhus på Ternevænget 46. Museum Amager fik dukkehuset i 1995. (Fotos udlånt af Grethe Gottschon).

Alfred Andersen døde i 1942. To grunde blev solgt i 1964, og efter Maries død i 1965 blev de sidste tre grunde solgt.

Ca. 1920. Marie og Alfred Andersen og deres 4 børn. I baggrunden ses familiens Holms sommerhus, der lå på Ternevænget 30. (Foto udlånt af Grethe Gottschon).

På Ternevænget stod der i mange år et sommerhus, der var en oprindelig toetages sporvogn. Tidligere omtalt her.

Tilbage til forside

København H S in article