Likvidering, dobbeltmord og hemmeligt samarbejde

Hvordan skelnede danskerne mellem kriminalitet og modstandskamp under og efter besættelsen? Hvorfor blev nogle sager nærmest umulige at opklare? Dette og meget mere vil der blive fortalt om i et foredrag på Tårnby Gymnasium og HF.

Jane Horney. Hvorfor skulle hun likvideres i januar 1945?

Af Dines Bogø

Tårnby Gymnasium og HF inviterer mandag d. 21. oktober på foredrag og forelæsning om kriminalitet under besættelsen.

Indlæg præsenteres af tre foredragsholdere:

Dines Bogø

Redaktør og historiker med speciale i besættelsestiden og kriminalsager, der ikke må opklares. Hvorfor skulle den dansk/svenske kvinde Jane Horney likvideres i 1945? Hvad er der specielt ved den sag, siden den er beskrevet i mange bøger og artikler. Desuden er der lavet film og Tv-serier om likvideringen.

Christian Holtet

Dokumentarist og forfatter fortæller om dobbeltmordene i 1948. Hvordan blev den sorte børs organiseret og styret i København på tværs af politiske og klassemæssig skel?

 

Jon Benkert Holtet

Lektor ved Tårnby Gymnasium og HF beretter om smugling, sortbørshandel og samarbejde mellem danske modstandsfolk og tyske sikkerhedstjenester. I praksis samarbejdede man om de illegale Sverigesruter 1944-45.

Kutteren Elo i Sydhavnen har været i fokus flere gange. Bl.a. i forbindelse med det andet dobbeltmord, der foregik i Køge Bugt i april 1948.
Redaktør Leif B. Hendil fra Ekstra Bladet. Hvad lavede han i 1943-45?

Foredraget finder sted på Tårnby Gymnasium og HF i Festsalen mandag den 21. oktober kl. 11.55. Gratis adgang og ingen tilmelding.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

En bænk i Østermarie

Forleden kørte jeg den skønneste køretur tværs over Bornholm – og i den smukkeste udgave af Indian Summer, man kan forestille sig. Beklageligvis var jeg

Læs mere »