Konger og Dronninger

Forfatteren, designeren Jim Lyngvild præsenterede forleden dag sin nyeste bog: ”Danmarks Konger og Dronninger. Fra Gorm til Margrethe II”.

Jim Lyngvild nyeste bog, der udkom 10. oktober 2019. Forord af: Rane Willerslev og Søren Sindbæk. Indbundet. 254 sider. Pris uden rabatordning: 399 kr. Dronningen på forsiden er Sophie Magdalene gift med Chr. VI.

Af Dines Bogø

Lidt uden for de emner, jeg normalt skriver om, men når Jim Lyngvild laver noget, plejer det ikke at være kedeligt. Så jeg tog imod forlagets venlige invitation til reception i Festsalen på Nationalmuseet.


Ud over gæsterne blev beværtet med diverse specialiteter, blev man også modtaget med ”honnør” af medlemmer af Frederik III’s livgarde.

10. oktober 2019. Dines Bogø bydes velkommen til Festsalen på Nationalmuseet.

Der blev holdt de obligatoriske taler, hvor forlægger fortalte om bogprojektet og forfatteren talte om baggrunden for bogen.

Selve bogen er et udstyrstykke i format 27 x 37 cm. 254 sider med flotte illustrationer. Her får man ikke kun en beretning om danske konger samt 2 x Dronning Margrethe, men samtidig portræt af danske dronninger.

Forfatter, modeekspert, designer og meget mere, Jim Lyngvild fortalte kort om arbejdet med bogen. F. eks. at han ikke lige kunne få en elefantorden til brug fotooptagelser. Så måtte han jo lave en selv. (Foto: Dines Bogø).

Beskrivelserne af konger og dronninger er lavet i samarbejder med Nationalmuseet og cand. mag. Emma Rønberg Paaske. I forordet kan man læse om ”problemet” med at lave fotografiske gengivelser af personer, når man ikke ved, hvordan de så ud. Man har en fornemmelse af ældre klædedragter og så er op til forfatteren at lade fantasien arbejde.

I skolen hørte vi om de forskellige danske konger, men meget lidt om deres dronninger, der ofte har haft stor indflydelse på ”royale beslutninger”.

De geniale kvinder har altid haft evnen til at få mænd til at tro, at de uden hjælp har fået de begavede ideer, der blev til love og forordninger.

Monarkerne og Amager

Selv om vi mener, at Amager og specielt Sydamager er ”Verdens navle” må man konstatere, at den opfattelse ikke altid deles af omverdenen.

Lars Bisgaard, lektor ved Institut for Historie, Syddansk Universitet har skrevet en bog om Chr. II og Bisgaard fortalte forleden i Dragør om bogen. Man kigger forgæves i bogen efter noget om Nederlænderne, som kongen inviterede til Amager i 1521. Historien med de to damer Mor Sigbrit og Dyveke, der ”rådgav” kongen.

Jim Lyngvild fortalte, at havde bemærket, som noget helt særligt, er der en navnekultur på Sydamager, som man ikke finder andre steder. Han var helt klar over oprindelsen.

Står det så noget specielt om kongerne og Amager? Man leder efter det med Nederlænderne, men det er jo en lille detalje set i lyset af, hvad Chr. II ellers foretog sig.

Så må der stå noget om Chr. X, der meget ofte besøgte Store Magleby? Også det er en detalje, der ikke er medtaget.

Så måske noget om hans far Frederik VIII? Næ ikke, at han var med, da Dragør Kirke blev indviet i 1885. Kun om hans mere omtalte dramatiske død i 1912.

Vi får så nok andre steder mange historier om Chr. II og andre royale op til 500 år jubilæet i 2021

I lokallitteraturen kan man læse om royale besøg bl.a. i Dragør / Store Magleby f.eks. i 1922, 1931, 1971 og 1996.

Fra bogen. Læserne får et godt indblik i det store arbejde med at skaffe kostumer og tilbehør.

Vil man læse om vores konger og ikke mindst deres dronninger, er bogen særdeles velegnet. Korte præcise oplysninger krydret med oplysninger om, hvad der generelt skete i regeringsårene.

De mange portrætter er noget særligt. Jim Lyngvild fortæller i bogen om hele arbejdet med at lave de flotte fotos. Klædedragterne, smykker m.v. er hans primære fortjeneste.

Valdemar den Store (konge 1157-82), som Jim Lyngvild opfatter ham.

Flere af de personer, der har stået model til illustrationerne af monarkerne, var til stede ved receptionen.

Hanne Dahl Hansen fortalte mig, at hun har stået model til Chr. VII’s stedmor, enkedronning Juliane Marie (enke efter Frederik V). Var du blevet kontaktet af Jim Lyngvild? ”Nej, jeg kontaktede ham og sagde, at jeg gerne ville være model i hans nye bog”.

Enig med Hanne Dahl Hansen og flere andre. Et imponerende spændende værk.

Det er Hanne Dahl Hansen man ser som Dronning Juliane Marie. Frederik V’s enke er nok mest kendt for sin medvirken, ved Struensees arrestation i 1772. Han blev som bekendt henrettet på Øster Fælled. Var henrettelse foregået bare 35-40 år senere ville det være sket på Amager tæt ved nuværende Vermlandsgade. (Foto: Dines Bogø)