Det hele startede på Amager – Skolepatruljerne fylder 70 år

I år er det 70 år siden, at den første skolepatrulje hjalp skolebørn sikkert over vejen. Den første skolepatrulje blev oprettet i 1949 på Sundpark Skole, der i dag hedder Lergravsparkens Skole, på Amager.

Foto: sikkertrafik.dk

Hurtigt fulgte andre skoler rundt om i landet trop, og i dag står tusindvis af elever ekstra tidligt op for at stå klar som skolepatruljer og hjælper børn og forældre sikkert over vejen.

Rådet for Sikker Trafik vil i forbindelse med 70-års jubilæet gerne takke alle tidligere og nuværende skolepatruljeelever for indsatsen, blandt andet via en lille film, som bliver lanceret i starten af november, oplyser de i en pressemeddelelse.


Efterlysning af de allerførste skolepatruljer
Kender du nogle af de allerførste skolepatruljeelever, så vil Rådet for Sikker Trafik meget gerne høre fra dig. Har du eller kender du nogen som har stået Skolepatrulje for mange år siden, så kan du kontakte projektleder i Rådet for Sikker Trafik, Liv Kofoed-Jensen på liv@sikkertrafik.dk

Tilbage til forside