Gestapo i Dragør

På Fristranden ligger en lille blind vej, der hedder Annasvej. Der er en enkel forklaring på det vejnavn. Charles Hansen havde for 100 år siden købt jordarealer nord for Dragør by.

20. juli 2013. Til venstre Villa “Søhuset” og til højre Villa “Pax”. I dag er begge villaer kraftigt ombygget og indrettet til helårsbeboelse. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

Charles Hansen udstykkede og sørgede for, at en vej blev opkaldt efter ham. Hans hustru Anna blev ikke glemt, da man skulle navngive de nye veje.


Beboerne på det ellers fredelige Fristrand og Nordstrand måtte i 1943-45 affinde sig med, at besættelsesmagten lagde beslag på mange villaer.

De beslaglagte villaer på Øresunds Allé blev fra efteråret 1944 anvendt til indkvartering af Luftwaffepiloter.

To villaer i området var dog allerede tidligere beslaglagt af besættelsesmagten til “andet formål”.

Villa ”Pax”

Sommerhuset ”Villa Pax” på Annasvej var beslaglagt af Gestapo i 1943-45.

Den 15. december 1943 kom der pludselig nye ”beboere” på Annasvej. Det var ”Grenzpolizei Kommissariat Dragör”, der med tysk og dansk personel flyttede ind på Annasvej 4.

Villa Pax blev bygget af tømrermester Johannes Petersen i 1916. Dengang var adressen Annasvej 3 og Dragør Tømmerhandel havde også adresse samme sted.

I 1918 købte Jens Andersen huset og i trediverne blev der foretaget flere ændringer og udbygninger, specielt på østsiden mod Strandstien.

Ved omlægningen af husnumre i daværende Dragør Kommune i 1943 skiftede huset adresse til Annasvej 4.

Familien Andersen anvendte udelukkende Villa Pax som sommerhus og Marie Andersen brugte fortsat huset som sommerhus efter sin mands død i 1941.

Tysk sikkerhedspoliti rykker ind

Gestapo havde 13 provinsafdelinger underlagt Dagmarhus (fra marts 1944 Shellhuset).

Til hver provinsafdeling var der knyttet en del underafdelinger, såkaldte Stützpunkte. I alt var der ca. 50 støttepunkter.

Dragør blev udset til at være et Stützpunkt underlagt Helsingør sammen med 14 andre byer langs Øresund og Kattegats kyster. Alle støttepunkterne langs Sjællands kyster var Grenzpolizeistellen, som oprindelig primært skulle kontrollere den illegale trafik ved kysterne.

På nyere kort er angivet det område på Annasvej, der var afspærret med pigtråd og bevogtet af Gestapos hunde.

Mandskabet i Dragør bestod af tyske og danske medarbejdere og fra 15. december 1943 til 5. maj 1945 var der tre tyske ledere med titel af SS-Untersturmführer (Politiløjtnant).

Villa ”Søhuset”

I efteråret 1944 beslaglagde Gestapo yderligere villaen i nr. 3, nemlig Villa ”Søhuset”. Sommerhuset er opført 1916 og hed oprindelig ”Eilime”. Senere ændret til ”Søhuset” og ofte omtalt som ”Gruberts villa” eller ”Det hvide Hus”.

Folkene kunne åbenbart ikke holde varmen i den oprindelige sommervilla. En lokal håndværker blev beordret til at installere en kakkelovn.

Man indretter sig

Gestapo havde vagthunde. Familierne Stochholm på Øresunds Allé 13-15 og Rasmussen på Øresunds Allé 19 måtte ofte høre på hundeglam fra hundegården i Villa ”Pax”.

Da ”Søhuset” blev besat lukkede tyskerne Strandstien for al færdsel ud for villaerne. Midt på Annasvej, blev der opsat port og låge og hele arealet med de to villaer blev omgivet af pigtråd.

I Villa Pax havde man afhøringslokaler og lokale håndværkere var beordret til at indrette tre celler hver på 2½ m2 i kælderen.

Lokale damer gjorde rent og lavede mad og der var også ansat en gartner.

Officielt var de danske medarbejdere tolke, men de deltog på lige fod med de tyske politifolk i aktioner og afhøringer.

Man lærte hurtigt i Dragør, at genkende folkene fra ”Pax”, selv om der foregik en del udskiftning.

Maj 1945. Spærring med spanske ryttere på Strandstien ud for Annasvej. I baggrunden havehuset, der lå på Øresunds Allé 13. (Arkiv: Dines Bogø).

Der blev foretaget mange anholdelser. I Dragør havde mange tilnavne og det samme gav man folkene i Pax. I politirapporter fra efterkrigstiden ser man fiskerne berette om ”Gorillaen”, ”Lange Petersen”, ”Buldog”, ”Den sorte”, ”Halte Fanden” m.v.

Maj 1945. Afspærringen midt på Annasvej. Tv. Ses Villa Pax. En journalist besøger den modstandsgruppe, der overtog villaerne den 5. maj 1945. Journalisten gengav nogle af historier, han hørte. Flere af grusomhederne skulle have været udført af en navngiven kvindelig medarbejder, der havde været husholderske hos Gestapo. Beretningerne var bl.a. medvirkende til, at husholdersken Hjørdis Christiansen (Hestetyvens enke) blev sigtet for vold m.v. og fængslet. (Arkiv: Dines Bogø).

Den største og mest kendte Gestapo-aktion foregik medens Josef Quaisser var chef. Han ville i modsætning til sin forgænger og efterfølger vise, at han var slagkraftig.

I slutningen af juli 1944 kørte Gestapo rundt i Dragør, hvor mange fiskere og hjælpere, der havde hjulpet med jødetransporter i oktober 1943, blev anholdt.

Maj 1945. To lokale håndværkere havde blændet vinduer og bygget skillerum i kælderen. Der var indrettet tre meget små celler i kælderen. Specielt de danske medarbejdere lagde ikke fingrene imellem, når lokale var til afhøring, men historierne om den kvindelige ansatte husholderske, var alle usande. Efter besættelsen blev de to håndværkersmestre hentet af modstandsfolk og bragt til Villa Pax kælder, hvor de blev fotograferet. Dansk politi forhandlede længe med modstandsfolkene, inden de to lokale blev befriet. (Foto: Historisk Arkiv).

Den sidste aktion

Den 5. maj 1945 kort før frokost rykkede tre mand ud fra Villa ”Pax”. De havde fået at vide fra et bybud, at to af deres kolleger var blevet tilbageholdt, da disse ville proviantere på Kongevejen.

Under aktionen, hvor de fik befriet deres kolleger, blev en Dragørborger skudt ved brandstationen i Nyby.

På Annasvej pakkede man sammen, brændte papirer på Strandstien og forlod villaerne nu iført Luftwaffeuniformer. I Sydvagten i Københavns Lufthavn blandede man sig med øvrigt personel og alle forlod lufthavnen til fods den 6. maj 1945.

Rigsdagsbetjent Holger Andreas Kampmann Arnild (1893) blev skudt af Gestapo på befrielsesdagen i passagen mellem ”Den røde Skole” og ”Sprøjtehuset”. Familien boede i Højerup og han efterlod sig hustru og fire børn. (Privatarkiv).

Hurtigt efter blev flere af de danskansatte genkendt og anholdt. Enkelte blev dog først anholdt langt senere. En dansk ”tolk” blev dødsdømt og øvrige blev idømt op til 16 års fængsel.

Officielt fandt man aldrig den Gestapomand, der skød Dragørborgeren Holger Kampmann Arnild.

Hør mere om Gestapo i Dragør og deres sidste aktion. Byvandring med start på Annasvej den 13. september 2019 kl. 17.00. Læs mere her.

Tilbage til forside