En jernbanestation på Møllevej

Amagerbanen blev åbnet for jernbanedrift i 1907. Statsbanernes overarkitekt, professor Heinrich Wenck havde tegnet alle stationsbygningerne.

Amagerbro station og ventesal ca. 1920. Amagerbrogade 19 ved hjørnet af Carl Lunds Gade (nuværende Uplandsgade). Den sydlige del af ventesalen er på dette tidspunkt udlejet til Amagerbanken. (Foto: Amagerbankens billedsamling).

Af Dines Bogø

Af militære grunde måtte Amagerbanen ikke opføre en muret bygning ved endestationen på Amagerbro. Professor Wenck tegnede derfor en bindingsværksbygning, som efter planen kun skulle fungere midlertidigt.

Dragør Revy 2019

Syd for selve stationsbygningen blev der i 1915 opført en mindre næsten kvadratisk bygning, også i bindingsværk. Denne bygning eksisterer endnu, men i Dragør.

Ventesal, bank og konditori

1906. Projekt Amagerbanen, Amagerbro Station. Helt til venstre ved Amagerbrogade ses DSB’s forbindelsesspor, der via Islands Brygge og Langebro var forbundet til jernbanenettet på Sjælland. (Plan i privatarkiv).

Ved Amagerbanens endestation på Amagerbrogade 19A lå ventesalen.

I januar 1916 fik Amagerbanken tilladelse til at leje halvdelen af bygningen til deres “Amagerbro Afdeling”. Da bankens nye hovedkontor tæt ved stationen stod færdig i 1921, overtog jernbanen igen hele bygningen.

I slutningen af trediverne faldt antallet af rejsende drastisk, og dele af ventesalen blev derefter igen udlejet – denne gang til et hjemmebageri med konditori.

Amagerbanen lukker og slukker, næsten

29. april 1938. Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck tegnede 1906-1907 stationsbygningerne til Amagerbanen. Alle bygninger var murede bygninger bortset fra Amagerbro Station på Amagerbrogade, der var opført af tømrermester Kastrup-Nielsen. Nedrivning af sidebygningen er påbegyndt kun 1. måned efter trafikken stoppede på Amagerbanen. (Fotos: Erik Johansen).

I begyndelsen af 1938 blev persontrafikken på jernbanen helt indstillet. Bygningerne ved Amagerbrogade blev nedrevet, og det meste af stationsarealet blev solgt til Københavns kommune og et boligselskab.

14. maj 1938. Amagerbanens gamle areal er ryddet og opførelsen af Københavns dengang længste bygning ”Møllelængen” kan begynde. I baggrunden th. ses ejendomme i Uplandsgade. Gaden hed indtil 1936 Carl Lunds Gade. Shell-stationen tv. blev nedlagt i halvfjerdserne og afløst af et værksted. (Foto: Erik Johansen).

Den lange let buede boligblok “Møllelængen” med 267 lejligheder ligger i dag på det område, hvor Amagerbanen havde station, perroner og sporareal. Lokale kalder også ”Møllelængen” for ”Amagers Penalhus”.

I vestenden af ”Møllelængen” har der ligget Fakta m.v. I nr. 2 var der fødeklink, der åbnede i 1939. På stedet havde Amagerbanens to bindingsværkbygninger ligget indtil april 1938.

 

Foto tv. Juni 1994: DSB bruger stadig Amagerbanens gamle spor til en smule godstrafik. “Jernbaneklubben Amagerbanen” anvendte også de gamle spor, hvor der blev arrangeres kørsel med udflugtstog. Foto th. er fra 17. juli 2002. Stien ved pølsevognen er nøjagtig 1435 millimeter bred svarende til ”normal-sporvidden”. Banen blev helt nedlagt i midten af halvfemserne, men det gamle stopsignal over vejbanen hang der stadig. (Fotos: Dines Bogø).

Den største bygning blev nedrevet og den mindre blev transporteret på blokvogn til Dragør.

Flytning til Dragør

Ventesalen blev transporteret til Møllevej 79 i Store Magleby.

Et kendt par. 9. september 1972 foran deres hus på Møllevej. Lisbeth og Erling Jørgensen har i mange år sørget for maden på Dragør Fort. (Privatfoto).

Efter opstilling blev indretningen ændret, ligesom der blev lavet en ekstra dør ud mod baghaven.

Arkitekt Kaj Gröning havde på vegne af bygherren fået tilladelse til at opstille den 100 m2 store bygning som beboelse for bogtrykker A.I. Christensen og familie.

1979: Møllevej 79. Tidl. jernbaneventesal, bankfilial, hjemmebageri og konditori, nu villa med 1. sal. (Foto: Ejendomsmægler Preben Korsmann).

Villa ”APNA” på Møllevej 79 (den gamle ventesal) blev opkaldt efter familien Christensen. Far og søn hed Arthur, datter hed Nelly og moderen hed Poula.

Der er gennem tiden blevet foretaget andre mindre ændringer på huset, og i 1981 blev huset totalt ombygget med nyindrettet 1. sal. Under ombygningen fandt håndværkerne aviser fra 1938-1939, der havde været brugt som isolering under taget.

Forår 1995. Møllevej 79. (Foto: Dines Bogø).

Da Amagerbanen på grund af krigen blev nødt til at genåbne persontrafikken i maj 1940, manglede man en ventesal ved Amagerbrogade. Problemet blev klaret med midlertidige løsninger indtil persontrafikken helt på stoppet i 1947.

Sporvidde

Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner på en skinnevej. På Amagerbanen havde man “normalspor”,  nemlig 1435 mm mellem skinnerne. 

1. maj 2011. Da man i Storbritannien i 1825 anlagde den første jernbane valgte man samme sporbredde, som man stadig ser i Pompeji. Ifølge guiden i Pompeji var afstand mellem hjulene på datidens hestevogne udregnet efter bredden af to hopper “set bagfra”? (Foto: Dines Bogø).
Tilbage til forside

København H S in article