Historien om Køjevælen er både lokalhistorie og en del af en større historie

Har Køjevænget fået sit gadenavn fordi den ligger ved vandhullet Køjevælen og har vandhullet virkelig engang været en fuglekøje? Dette er sidste del af fire fortællinger om et tilvokset vandhul ved Nordre Dragørvej i Dragør – kaldet Køjevælen. Men hvor meget er der dog i den historie, spørger den opmærksomme læser der har fulgt hele fortællingen?

De to linjen ovenfor siger noget centralt om myten om amagerbonden: han er hollænder og han er dyrker grønsager – og så at han efter godt 300 år var blevet dansk! De to linjer stammer fra H. C. Andersens Digte. Første Deel, fra 1854. (I parentes skal det nævnes at man ikke skal undervurdere H. C. Andersen. Eventyrene er kun en lille del af hans produktion. Han skrev både dybt seriøse fædrelandssange og så ironiske og platte småvers som de to linjer ovenfor, og han lod dem altså udgive!)

Af Jens Breinholt Schou

Læserne af de tidligere tre artikler om Køjevælen kan med fuld ret spørge om hvorfor skulle det være værd at bruge tid på en fortælling om et vandhul? Er det da ikke bare en fortælling i agurketiden? Og svaret er lidt ja, og så alligevel nej!

En fodnote til Dragør lokalhistorie

I sig selv et det selvfølgelig ikke vigtigt at vide hvorfor den vej der hedder Køjevænget er opkaldt efter et vandhul der hedder Køjevælen. Og måske er det lidt nørdet at gå op i om der har været fuglefængere i St. Magleby. Set på den måde er fortællingen kun en fodnote i den store historie om hollænderne Dragør.

En almen kulturel fortælling

Men det med fuglekøjer er nu alligevel mere end en fodnote. For som en hollandsk eller nederlandsk historiker skriver i en artikel om fuglekøjer, andekøjer i Holland, så er de noget særlig, de er fx enestående kulturelle og historiske træk i landskabet.

Et tjek af Amagers historie, og måske et bidrag til revision af historien

Hermed nærmer vi os ét eller måske flere interessante eller sprængfarlige spørgsmål. For spørgsmålet om fuglefangst eller gartneri er forbundet med den store fortælling om hollænderne på Amager.

Måske var det med grønsager ikke det vigtigste motiv for at invitere hollændere til Amager for små 500 år siden. Måske var det ud over fuglefangst også hollændernes viden om ålefangst og om kvægdrift der var baggrunden, sådan som vi har været inde på i de tidligere artikler om Køjevælen. Så måske har bønderne i St. Magleby i generationer været driftige bønder, der lige som mange andre bønder, har indrettet sig efter skiftende tiders markeder for fugle, fisk, kvæg, skibsfart og så grønt – og så meget andet!

Så er der den forsatte diskussion om det nu var hollændere eller nederlændere Christian 2. inviterede til Amager i 1521?. Som vi har set i tredje artikel.

Og endelig er der diskussionen om Christian 2.’s egentlige hensigter. Var hollænderne et led i en magtkamp mellem kongemagten og adelen i Danmark? Var hollænderne en slags trojanske heste? Var St. Magleby et forsøgscenter for Christian 2?  Du kan læse en god kortfattet gennemgang om den problemstilling og om resten af bøvlet om hollændernes indvandring hos Martin Hans Borg i bogen om Store Magleby Kirke: Under dine vingers skygge. Store Magleby Kirke 1611-2011 udgivet i 2011.

Fortsættelse følger sandsynligvis i de kommende to år – op til det store jubilæum i anledning af 500 året for hollændernes ankomst til Amager.

Herunder kan du læse de tre første artikler i serien:

Første del: Køjevænget: Hvor stammer navnet mon fra?

Anden del: Har Køjevælen virkelig engang været et vandhul hvor man fangede ænder?

Tredje del: Har hollænderne på Amager engang være fuglefængere?

Tilbage til forside

København H S in article