No menu items!
More
    tirsdag, august 11, 2020

    Forside Kultur - Dragør Køjevænget: Hvor stammer navnet mon fra?

    Køjevænget: Hvor stammer navnet mon fra?

    Nok hedder vejen Køjevænget fordi den ligger ved vandhullet Køjevælen. Men har vandhullet virkelig engang været en køje, en fuglekøje?

    Det siges af St. Maglebyerne engang fangede ænder til de københavnske køkkener i den dam der i dag kaldes Køjevælen. Dette er endnu en fortælling om mad og myter på Amager.

    Dette er første artikel af to eller måske flere i forsøget på at opklare den historie. Er det en fake, en sandsynlig eller er det virkelig en troværdig historie? Fortsættelse følger.

    Billedet viser en dam – kaldet Køjevælen – der måske engang har været en snedigt anlagt dam til at fange vildænder i. Og den er i så fald anlagt efter hollandske forbilleder for snart 300-400 år siden. Sådan ser Køjevælen ud i sommeren 2019, en næsten tilvokset dam ved Nordre Dragørvej i Dragør. Og dammen er så forklaringen på at Køjevænget kom til at hedde Køjevænget. Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

    Af Jens Breinholt Schou

    I den nuværende Dragør Kommune tillægger kommunalbestyrelsen Køjevælen en særlig betydning. Der står fx i kommuneplan-revision fra 2013 at ”Søen ”Køjevælen” med omkransende beplantning skal bevares og beskyttes”. Forklaringen må være at kommunalbestyrelsen mener der er hold i historien om at søen har været en fuglekøje. (I parentes skal det nævnes at det i dag ikke ser ud til at søen er særligt beskyttet).

    Forestillingen om fuglekøjer på Amager, bygger i særlig grad på Chr. Nicolaisens Værk ”Amagers Historie” der udkom i tre bøger i 1907 – 1915. Heri nævnes flere gange fuglefangst og fuglekøjer Amager. Fx står der i tredje del, side 103 at vildgåsefangst og anlæg af fuglekøjer til at fange ænder i var tilladt hollænderne, men at driften af fuglekøjer formodentlig ophørte allerede i slutningen af 1600-tallet. Hvorfra forfatteren Chr. Nicolaisen har oplysningerne om disse fuglekøjer, det er ikke klart.

    Og i dag er det så den almindelige opfattelse at baggrunden for navnet og dammen Køjevælen er at de nederlandske bønder, kaldet ”hollændere”, der kom til Amager i 1500-tallet, bl.a. havde kongens privilegium til at drive fuglefangst. Det foregik i en “køje”, dvs. lille kunstig dam med kanaler, hvor f.eks. ænder blev lokket til. Køjen er stadig bevaret og hedder en væl, efter det hollandske ord for dam.

    Køjevælen anno 1920-1930. Billedet er formentlig taget fra Nordre Dragørvej mod nord. Foto: Historisk Arkiv Dragør

    Fuglekøjer findes – også i dag

    Der findes fortsat aktive fuglekøjer, og der findes velbevarede fuglekøjer som museumssted. De findes i Belgien, i Holland, i Tyskland, på de Frisiske øer, i Storbritannien og på Fanø i Danmark.

    Plan over en engelsk fuglekøje med en dam med seks kanaler. Kanalerne er overdækket og er en form for ruse til at fange ænder i. Lignende fuglekøjer har været gravet på Fanø. På Fanø er søerne dog formet som en sekskant med en kanal i hvert hjørne, og på Fanø har fuglekøjerne derfor også seks kanaler. Tegning fra Ralph Payne-Gallwey: “Book of Duck Decoys” fra 1886. Heri er der også tegninger af fuglekøjer med tre og med fem kanaler.

    I dag kan man bl.a. se mange aktive fuglekøjer i Holland. Der kaldes sådan en dam en andekøje, ”Eendenkooi”. I følge en artikel af hollænderen Désiré Karelse: “Duck decoys in The Netherlands” fra 1994 så er der i fortsat 118 aktive andekøjer, og det skulle kun være godt en tiendel af de andekøjer der engang har været i Holland. Så andekøjer har engang haft stor betydning i jagten på andefugle. I hvert fald i Holland. Men hvad med Amagers fuglekøje?

    Så vidt fuglekøjer i denne omgang. I næst artikel fortsætter vi jagten på historien om Dragørs fuglekøje!

    Must Read

    Punkt 4 på BEPU-dagsorden tirsdag: Skal Dragør forbyde løse hunde?

    Skal hunde altid være i snor, med mindre de befinder sig på et afgrænset hundeområde? Det er et forslag, der skal drøftes...