Opgravning af hæk langs gangstien på Krudttårnsvej

På strækningen mellem Søndre Røsevej og Søndre Tangvej, udvides gangstien langs Krudttårnsvej, så stien kan omdannes til en fællessti.

Som forberedelse for udvidelsen vil opgravning af hækken blive påbegyndt i uge 29. Senere på året vil der blive lagt fliser og plantet træer.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. juni 2019, at udvide den nuværende gangsti langs Krudttårnsvej mellem Meny (Søndre Røsevej) og Sydstrandscentret (Søndre Tangvej) til at være en kombineret cykel- og gangsti i lighed med strækningen fra Meny (Søndre Røsevej) til Krudthus 2 (Møllevejskrydset). Den berørte strækning er ca. 350 meter lang.


Der bliver efterfølgende plantet solitære træer i rabatten på strækningen svarende til de plantede hvidtjørn på strækningen ud for grundejerforeningen Kålmarken. Herved sikres et fremadrettet ensartet udtryk i byrummet i området.

Tilbage til forside