Claus Ehlers – en ægte Ama´rkaner med hjertet i Dragør

Egentlig er det nemt, at skrive om Claus Ehlers. Han har været omtalt meget i medierne, så det er bare at plukke hist og pist. Men måske vil der komme ukendte sider frem ved en hyggesnak?

Efter den daglige morgenbadetur smager formiddagskaffen ekstra godt. Den indtages som regel fra den unikke ”Saltholmsbænk”, som Hans Zimling, stifteren af ”Saltholm Museum”, har udført i de lange vinteraftener.

Af Dines Bogø

En eftermiddag i hjemmet i Schoutgården, der afløste Søvang for ca. 4 år siden.


Skal vi starte med de kølige fakta, som årgang, forældre, uddannelse mv. Jeg er klar over at du er et krigsprodukt, som jeg selv?

– Jo årgang 1942 og født i Kastrup, hvor jeg voksede op med mine tre søskende. Vi boede i en stor villa, hvor mine forældre, der begge var praktiserende læger, drev en større lægepraksis.

– Jeg gik i Kastrup Skole tæt ved hjemmet, og kom senere på Gymnasium på Vester Borgerdyd i Helgolandsgade på Vesterbro, hvorfra jeg blev matematisk student i 1961.

– Jeg fik HA eksamen fra Handelshøjskolen i 1964 og senere efter militærtjeneste HD eksamen i 1968, som dengang gav betegnelsen cand.merc.

Handelshøjskolen, det smager af en karriere i erhvervslivet. Hvad har du egentlig bedrevet?

– Jeg startede i et større reklamebureau, hvor jeg blev marketingchef, og senere fik jeg en chefstilling i Burmeister & Wain i de fem spændende år fra midten af 1970’erne, hvor Jan Bonde Nielsen var hovedaktionær. Koncernen havde dengang ca. 8.000 ansatte, og der var utrolig aktivitet på alle fronter.

– Da B&W faldt sammen i 1980, etablerede jeg mig som selvstændig konsulent i kommunikationsbranchen, og det klarede jeg mig fint med i en snes år. De seneste 15 år af min erhvervskarriere var jeg ansat som daglig leder af nogle store fonde.

Hvad med familielivet, har der været tid til det?

– Kirsten og jeg blev gift i 1963, da vi fik en lille lejlighed ved Sundbyvester Plads. Dengang var det et krav at være gift for at kunne få en lejlighed. Senere flyttede vi til en lidt større lejlighed på Amager Boulevard inden vi i 1971 overtog familiens sommerhus i Søvang. Det byggede vi om til helårshus, og der har vi boet i 42 år, inden vi flyttede til Schoutgården.

– Jeg har altid boet på Amager, og jeg har boet i alle de kommuner, der har eksisteret på Amager i min levetid: Tårnby, København, Store Magleby og Dragør.

– Kirsten har holdt mig ud i 55 år, så den eksamen har jeg vel bestået. Vi har to voksne døtre og et barnebarn, som nu også er voksen.

Ud over din karriere i erhvervslivet har du også været stærkt engageret i det lokale område ikke mindst i Søvang, hvor du har været formand for grundejerforeningen, som du betegnede som Danmarks største?

– Ja Søvang er med sine ca. 650 store parceller, Danmarks største grundejerforening. Jeg var stærkt engageret i Søvang, først med etableringen af ”Søvangs brobisser”, der stod for varetagelsen af Danmarks længste badebro, og senere som formand for grundejerforeningen i en halv snes år.

– Jeg skrev og udgav medlemsbladet ”Søvang Nyt”, der kom fem gange om året med et sidetal på mindst 40 sider, og som opsøgende og nysgerrig redaktør var der rigeligt at skrive om.

-Jeg er ikke bleg for at sige, at jeg i den periode fik sat Søvang på ”Verdenskortet” i hvert fald i Dragør Kommune.

Som ”brobisseformand deltog du vel også flittigt i badelivet?

Søvangs badebro fik Claus Ehlers optaget i Guinness Rekordbog som ”Danmarks længste mobile badebro”. Det mobile henviser til, at badebroen tages på land for vinteren. Længden er 279,1 meter, og det er nemt at huske, for det er Dragørs postnummer. Navnet og de to sole har Claus Ehlers egenhændigt fundet på og malet. Badebroen er i dag Søvangs ”bomærke”.

– Ja, hver morgen når vejret var til det, tog vi en morgendukkert fra badebroen, og det var hver gang en dejlig naturoplevelse. Der var ikke mulighed for at være vinterbader i Søvang, idet badebroen blev taget på land om efteråret. 

– Men den mulighed har vi nu på Dragør Søbad, hvor vi er ivrige medlemmer i ”De Dragør Vandhunde”, som vinterbaderne kalder sig. Et herligt sted blandt Dragørs mange muligheder for et aktivt liv i naturen.

Du har også været aktiv i politik som viceborgmester i Dragør Kommune!

– Ja, med mit engagement i Søvang tilbød jeg mig som kandidat til kommunalbestyrelsen for liste C, og blev valgt ind med et stort stemmetal i 2005.

– Men det aktive politiske liv i kommunalbestyrelsen var ikke noget, der bekom mig vel, så jeg genopstillede ikke, da valgperioden udløb.

– Jeg havde i øvrigt aldrig været medlem af noget politisk parti, da jeg altid har ønsket at stå frit, men jeg måtte nødvendigvis melde mig ind i partiet i de fire år, jeg havde sæde i kommunalbestyrelsen.

– Men jeg har altid været engageret i politiske spørgsmål, og følger levende med i det lokale politiske liv. Og når det er betimeligt ytrer jeg mig også med artikler og læserbreve. 

Jeg læste, at du forleden blev fejret i Rotary, hvor du har været medlem i 50 år!

– Ja, og ved den lejlighed blev der skrevet Rotary-historie. Det er nemlig første gang i Rotary Danmarks historie, at to der er optaget samtidig, kan fejre 50 års jubilæum i den samme klub.

– Jeg blev optaget i Tårnby Rotary Klub i 1969. Klubben var dengang den fjerde på Amager, og Dragør Rotary Klub kom først til i 1978. Jeg var selv med til klubbens oprettelse, idet jeg på daværende tidspunkt var præsident i Tårnby Rotary Klub.

Men du er også engageret i andre foreninger på Amager?

– Ja, jeg er medlem i Amagers eneste Odd Fellow Loge med det kongelige navn ”Christian den 4.” i Jacob Holms Gade. Dér har jeg været broder i 45 år og har haft mange dejlige oplevelser. En særlig oplevelse, der står for døren, er Odd Fellow Ordenens 200 års jubilæum, der fejres den 26. april med reception og stor festaften.

– Endvidere er jeg medlem af Saltholmsejerlaugets bestyrelse, hvor jeg har siddet i 40 år, og jeg har tilegnet mig en ganske stor viden om øens historie og udvikling, som jeg gerne holder foredrag om. 

Jeg ved, at din helt store interesse er lokalhistorie, og du er formand for Dragør Lokalhistoriske Forening og har skrevet flere bøger om lokalhistorie på Amager.

Ja, og på det lokalhistoriske område er vi jo begge engagerede og nysgerrige, og vi har skrevet flere bøger sammen og har haft et glimrende samarbejde.

– Jeg har deltaget i bestyrelsen i Dragør Lokalhistoriske Forening næsten helt fra foreningens etablering i 1995, og jeg overtog stafetten som formand efter Kurt Mathisen, ved hans bortgang i 2015.

– I 2004 kort før jul udgav vi Kort over Amager, hvor jeg for min indsats blev belønnet med titlen som ”Årets Ama’rkaner” i foråret 2005. Senere har vi udgivet ny revideret udgave af ”Amager Før og Nu” i 2007 og i 2010 udkom den store bog ”Amager – den lysegrønne ø”. For den indsats modtog vi ”Amagers Erhvervspris 2010”.

– Senere blev det til ”Amager i Krig og Fred”, som blev udgivet i anledning af 100 års jubilæet for Dragør Fort. Og i 2017 udkom ”Glimt af Dragørs historie – fortalt gennem kongeskjolde”, som blev udgivet i anledning af 90 års jubilæet for Dragør Borgerlige Skyttelag. Dér har jeg i øvrigt været aktivt medlem i 40 år.

– Ved siden af disse fællesværker har jeg skrevet den store jubilæumsbog for Christian den 4. Logen med undertitlen 125 år på Amager, der udkom i 2013. Endvidere har jeg udgivet afdøde lods Hans Bach Jeppesens erindringer i to store bind, som nok er det største erindringsværk, der nogensinde er udgivet på Amager. Erindringerne har titlen ”Glimt fra kølvandsstriber Del 1 og 2”.

– Endelig har jeg skrevet og udgivet 100 års jubilæumsbogen for ”Sundbyernes Filantropiske Forening Barnets Glæde” med temaet ”Den største glæde ved livet, er at kunne glæde andre”.

Man bliver helt forpustet af at høre om dine mange aktiviteter. Har der slet ikke været tid til at dyrke hobbies?

– At skrive og deltage i det lokale liv er en væsentlig del af min liv, og kan vel betegnes som en hobby.

– Blandt andet har jeg gennem en årrække skrevet tekster til den lokale Dragør Revy, og det har jeg haft stor fornøjelse ved. Jeg har især bidraget med tekster til drilske episoder med relation til det lokalpolitiske område, hvor der altid kan findes stof til et revynummer, som på kærlig måde gør lidt grin med det hele.

– Det er dejligt, at friske nye kræfter igen vil puste liv i revytraditionen i Dragør, der har eksisteret i en næsten ubrudt linje helt fra 1925. Og for mig at se, er der rigeligt at skrive om for tiden.

– På det sportslige område har jeg en del år været ivrig tennisspiller i Søvang, og det i en sådan grad, at jeg til min 50 års fødselsdag i 1992 som gave af min familie fik en tennis kamp med Kenneth Carlsen i KB Hallen. Det var en kæmpeoplevelse for mig.

En glad og stolt Claus Ehlers efter tenniskampen mod Kenneth Carlsen i KB Hallen den 16. december 1992. En 50 års fødselsdagsgave, som han aldrig vil glemme.

Du har aktivt engageret dig i kulturlivet som jeg, og er en varm fortaler for museerne og lokalarkivet, som du gerne ser i et snævert samarbejde og også med muligheden for ”Historiens Hus” i det gamle Dragør Rådhus. Har du en afsluttende bemærkning til dette?

– Ja, jeg ser gerne, at man betragter kulturen som et samlet hele, og ikke hele tiden begrænser kulturen efter administrative kommunegrænser. For mig har kulturen ingen politiske grænser, men udvikler sig og trives mellem mennesker på tværs af tilfældige kommunale skel. Det er ikke mindst Amagers og Saltholms historie lysende eksempler på.