No menu items!
More
    mandag, november 30, 2020

    Forside Mad & Drikke Torskerognssalat med forårsløg

    Torskerognssalat med forårsløg

    Hvad er bedre end at starte ugen med et lækkert og sundt madtip fra DragørNyheder.dk´s madblogger Mette Forman.

    Velkommen til en ny uge og et nyt madtip, der denne gang tager fat på frisk torskerogn (bukser).

    Sæsonen for frisk torskerogn lakker mod enden. Den løber fra januar til marts, så hvorfor ikke gribe muligheden for at lave din egen torskerognssalat? Frisk torskerogn er uden sammenligning med torskerogn på dåse, og smagen er efter min mening mange gange bedre.

    Fang opskriften på torskerognssalat med forårsløg ved at klikke på billedet

    Torskerognssalaten kan serveres som pålæg på et stykke brød og er perfekt i madpakken. Den kan også serveres som små hapsere anrettet på salatblade – f.eks. hjertesalat eller miniromaine.

    Torskerogn er perfekt i madpakken

    Det er nemt at koge bukserne og endnu nemmere at røre en lækker hjemmelavet torskerognssalat. Min version er med forårsløg og rød peber.

    Husk at lave en stor portion, så der er nem og lækker frokost til et par dage eller tre.

    Frisk torskerogn (bukser) – fisk er godt for hjertet

    Torskerogn er en sund kilde til gode proteiner, D-vitamin og omega 3-fedtsyrer, der er godt for hjertet.

    På min hjemmeside finder du flere opskrifter på frokostsalater, bl.a. æggesalat og rejesalat, og du skal være mere end velkommen til at give siden www.dethandlermestommad.dk et besøg.

    Du finder også Det Handler Mest Om Mad på Facebook, hvor jeg flere gange om ugen kommer med inspiration til morgenmad, salater, middagsretter og meget andet.

    Mette Forman
    Madblogger
    www.dethandlermestommad.dk

     

     

     

    Must Read

    Nye restriktioner i Tårnby og Dragør

    Både Tårnby og Dragør er på listen over hovedstadskommuner, hvor coronasmitten er steget voldsomt de seneste uger. Myndighederne lægger nu op til...