Alt imens du lytter efter, om Dronningen husker at takke Færøerne eller tænker over, at det er helt normalt at fyre flere kilo krudt af, mens promillen er i top, så træder flere nye love i kraft i Danmark.
Per 1. januar 2018 ændres reglerne på en række områder, der kan få stor betydning for dig.
Her er nogle af dem der kan få betydning for dig.
Slut med kontanter
Fra 1. januar skal man have et betalingskort med i pungen, hvis man har fået sig en lille sen sult efter kl. 22 om aftenen. Den nye regel siger, at butikker har ret til at afvise kontanter i de helt sene timer. Reglen er naturligvis lavet for, at butikkerne ikke skal ligge inde med kontanter om natten, hvor de fleste røverier sker. Nogle butikker i særlig udsatte områder, kan få lov at afvise kontanter efter kl. 20.
»Vi ved, at det betyder færre røverier, at der ikke er kontanter i butikkerne. Det er simpelthen kontanter og ikke varer, som røverne går efter,« udtaler Dansk Erhvervs chefkonsulent Henrik Lundgaard.
Børnene kan forgyldes
I dag må forældre maksimalt give deres børn 36.000 kr. i børnepenge og 3.000 kr. hvert år. De tal bliver nu sat op til 72.000 kr. og 6.000 kr. årligt. Finten ved børnepenge er, at de for det første er låst i mindst syv år – typisk indtil barnet er 18 eller 21 år. Den største fordel ligger i, at renter og afkast af eksempelvis værdipapirer er skattefrie på børneopsparinger.
Ny boliglånsregler
Fra 1. januar kommer der begrænsninger på adgangen til fleks- og afdragsfrie lån for boligejere med høj gæld. Målet med reglerne er at begrænse brugen af risikobetonede låntyper som flekslån med afdragsfrihed for boligejere med høj gæld. Reglerne gælder for boligejere, som skylder mere end fire gange den årlige husstandsindkomst og som kommer over 60 procent i belåningsgrad.
De højt gældsatte boligejere får fremover ikke adgang til lån med variabel rente med kortere rentebinding end fem år med eller uden afdrag (eksempelvis F1-lån med eller uden afdrag). Eller afdragsfrie lån med variabel rente med rentebinding på fem år eller mere (eksempelvis F5).
Nye pensionsregler
Aldersopsparing: Det har indtil nu være muligt at indbetale 29.600 kroner om året på en ‘aldersopsparing’. Det beløb ændres nu og afhænger fremover af, om der er mere eller mindre end fem år til, at man når folkepensionsalderen. Udbetalingen er skattefri og sker som et engangsbeløb – modsat ratepension og livrenter, hvor der sker en modregning.
Er der mere end fem år til folkepensionsalderen, kan man pr. 1. januar 2018 kun indbetale 5.100 kroner om året.
Er der mindre end fem år til folkepensionsalderen, kan man pr. 1. januar 2018 indbetale 46.000 kroner om året. Beløbet øges hvert år frem til 2023, så der i 2023 kan indbetales 51.100 kroner om året.
Ratepension: Ratepensioner kan i dag udbetales i en periode på mellem 10 og 20 år. Den periode øges, så det pr. 1. januar 2018 er muligt at få udbetalt sin ratepension i helt op til 30 år.
Udbetalingstidspunkt af pensionsordninger: De nye regler ændrer også på, hvornår man kan få sin pensionsopsparing udbetalt. Tidspunktet afhænger af, hvornår pensionsordningen er oprettet.
Pensionsordninger, der oprettes efter 1. januar 2018, kan først blive udbetalt, når der er mindre end tre år til, at man når folkepensionsalderen.
Pensionsordninger, der er oprettet mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017, kan udbetales, når der er mindre end fem år til, at man når folkepensionsalderen.
Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007, kan udbetales, når man fylder 60 år.
Inhabile patienter kan tvangsbehandles
Tidligere har det ikke været lovligt at tvinge patenter over 15 år til en behandling – lige meget hvor inhabile de er, som fx. demente eller handikappede. Fra 1. januar vil nye regler gøre det muligt at tvinge en patient i behandling, hvis en læge eller tandlæge vurderer, at patientens sundhedstilstand bliver væsentligt forringet, hvis man undlader behandlingen. Der kan være tale om alt fra en helt basal tandbehandling til operation for f.eks. hoftebrud.
