Rejsefeber: Travl juni i Københavns Lufthavn

Årets første travle sommerferie-måned, juni, tangerede rekorden fra sidste år med lige knap 3 millioner rejsende igennem terminalerne. Flere vælger også i år at rejse langt væk. Fredag den 28. juni blev den mest travle dag nogensinde i Københavns lufthavn, oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Foto: CPH

Sommerferien er kommet godt i gang i Københavns Lufthavn. I den første sommermåned rejste der 2.942.888 passagerer igennem terminalerne – på nær 766 rejsende en tangering af sidste års rekord.

Fredag den 28. juni tangerede den mest travle dag i lufthavnens historie med 109.408 rejsende – helt præcist ni flere rejsende end på den hidtidige rekorddag den 25. juni sidste år.

At den travle juni ikke samlet slår rekorden fra sidste år, er der flere årsager til. Dels har Norwegian justeret deres trafikprogram, dels har der været et par konkurser.

“Vi kan mærke effekten af konkurserne i WOW air og ikke mindst Primera air, der fløj til mange af sommerens destinationer. I juni sidste år fløj de to selskaber 55.000 rejsende. De rejsende mangler i år. Set i det lys, er det ganske flot at tangere sidste års rekord,” siger Thomas Woldbye.

Lufthavnen forbereder sig i månedsvis til den travle tid. Noget af det helt særlige ved sommeren, er de mange børnefamilier, der ikke kommer helt så hurtigt igennem lufthavnen som f.eks. erfarne forretningsrejsende.

Foto: CPH

“Derfor har vi indrettet to særlige spor i Sikkerhedskontrollen til familier med børn under 12 år. Her er der ro og ekstra øjenkontakt, så også de mindste rejsende får en god start på sommerferien,” siger Thomas Woldbye.

Foto: CPH

“Som sidste sommer har flere af de rejsende også i år valgt at flyve langt væk på sommerferie. De lange ruter ud af Europa vokser med fire procent, mens de korte ruter i Europa falder en smule med 0,4 procent,” fortæller Thomas Woldbye.

Når det gælder Indenrigs har flyselskaberne reduceret med 5,7 procent færre afgange og ankomster. Det giver et fald på 3,1 procent til i alt 143.697 rejsende.

Kilde: CPH

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »