“Kernehuset” – hvorfor hedder en bygning det? del 2:3

Tidligere havde mange gårde og huse navne. En bygning i Store Magleby ved Strøby hedder ”Kernehuset”. Hvorfor nu det?  Som omtalt i førte afsnit disponerede Konservativ Ungdom ”KU” over et hus i Store Magleby, som de kaldte ”Kernehuset”.

I trediverne havde KU lejet halvdelen af et hus i Søndre Kinkelgade. Det var ”Kernen” om ungdomsforeningens arbejde og deraf navnet ”Kernehuset”.

I mange år efter besættelsen indsamlede man penge, da man ønskede at opføre eget hus. Det lykkedes i slutningen af halvtredserne.

Her får du anden del af tre dele om “Kernehuset”.

1959. Der bygges kraftigt i kvarteret mellem Harevænget og Fasanvænget. Der er også kraftig aktivitet ved Mågevænget. Strandpark 1 er ved at blive anlagt. Haveforeningen Søndergården er lige anlagt. Foreningen Konservativ Ungdom har netop opført deres bygning på Fælledvej 2. Endnu er den tyske rullebane intakt fra Lufthavn Syd til Fælledvej, da ”Cementvejen” stadig benyttes af dansk militær til/fra Hollænderhallen. (Foto: Det Kongelige Bibliotek).

Af Dines Bogø

Det nye Kernehus

I 1958 erhvervede foreningen Bent Jensens grund i trekanten Nyvangsvej, Brydevej og Fælledvej. Grunden skulle koste 10.000 kr., men foreningen fik forhandlet prisen ned til 8.500 kr. (ca. 120.000 nutids kr.).

Året efter købte man SAS’s midlertidige kombinerede busstation og ventesal, der dengang stod bag Hotel Royal ved Vesterport station. La Cour, der var overpiccolo hos SAS, havde skaffet kontakten.

6. maj 1958. SAS-terminalen, Ved Vesterport 3A bag Hotel Royal. (Foto: Erik Hallstrøm).

Bygningen blev flyttet til Store Magleby på Fælledvej 2, og her genopstod navnet ”Kernehuset”.

Pengene til byggefonden var skaffet ved bl.a. at afholde revyer, bankospil og baller på Dragør Strandhotel. Gennem årene havde medlemmer af Amager KU og andre støttet byggefonden med faste årlige beløb.

Det er navnene Poul Hoe Larsen, Gerhard Jørgensen, Arne Stautz, Poul Petersen, Hermann Riber og Albert Svendsen, alle ledende medlemmer af Amager KU, man fandt som initiativtagere til oprettelsen af “Amager KU’s Byggefond”. Den senere borgmester Albert C. Svendsen var fondens administrator og stifter i 1943.

5. juni 1959. I begyndelsen af februar 1959 ankom lastvognene med den 21 tons tunge adskilte bygning. Rejsegilde 5. april og i juni 1959 holdt man en basar, der gav stort overskud til det fortsatte arbejde med at færdiggøre bygningen. Samme år kunne KU markere 50-års jubilæum.

Inden købet

Inden man købte grund og bygningen havde man kigget på Tømmerup Kro, der var til salg for 60.000 kr.

Arkitekt Arne Stautz beregnede, at det vil koste omkring 40.000 kr. at opføre en 100 m2 stor bygning, men inden man kom videre med de planer, hørte man i november 1958, at SAS ville sælge den 180 m2 store interimistiske “Air-Terminal”, der stod ved Vesterport station, hvor Hotel Royal var ved at blive opført.

SAS-bygningen skulle koste 35.000 kr., men da Byggefondens bestyrelse indledte forhandlinger med SAS, viste det sig, at man kunne få bygningen for 18.000 kr., (ca. ¼ million i nutidskr.) hvis man ville sørge for nedtagning og borttransport.

Nogle flotte røde lædermøbler, der tidligere også har stået i SAS’s Air-Terminal i Dagmarhus, fulgte med i købet.

“Air-Terminalen” købes

Efter flere ekstraordinære generalforsamlinger på Store Magleby kro besluttede man sig for at købe bygningen af SAS, og i december 1958 gik man i gang med at støbe fundament.

Albert Svendsen organiserede arbejdet for de ca. 35 mand, der deltog. Fra markerne omkring lufthavnen henter man sten til fundamentet, og Arne Stautz laver tegninger til indretning af det nye hus med køkken- og toiletfaciliteter. Bent Hedegaard var ingeniør på projektet.

I begyndelsen af februar 1959 ankom lastvognene med den 21 tons tunge adskilte bygning.

Allerede søndag den 5. april 1959 kunne man holde rejsegilde, og man benyttede samtidig lejligheden til at fejre Amager KU 50-års jubilæum. Mange fremmødte udtrykte ønsker om alt godt for foreningen og huset.

I juni måned holdt man en større basar med efterfølgende fest, og dette arrangement gav et overskud på 8.000 kr., som en god hjælp til det fortsatte arbejde på huset. Amagerbanken ydede byggelån, der blev optaget realkreditlån og en større indsamling gav yderligere 6.000 kr.

Lørdag den 12. september 1959 indviede folketingsmedlem Poul Møller huset og der blev holdt flere taler med ønsket om alt godt for foreningen. Huset, hvor der på det tidspunkt var lagt mere end 4.000 timers arbejde, fik selvfølgelig det gamle navn “Kernehuset”.

1960. Der arbejdes med havearbejde. Bemærk Amager KUs logo med løven over indgangen.

Medlemmerne udførte også selv haveanlæg, isolering af bygningen med Rockwool og indvendig renovering. El-installatør Hermann Riber, en af foreningens mange gode støtter, sørgede for el og varme.

I slutningen af tresserne var der mere beplantning på pladsen, da fotograf T. Pluzek kom forbi.

fortsættes…

Læs også: ”Kernehuset” – hvorfor hedder en bygning det? del 1

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90