Kinesisk delegation til Dragør

En delegation på seks personer fra Kina besøgte Dragør tirsdag den 11. juni 2019. I spidsen for delegationen stod Chen Liang, chairman of Baiyue Culture & Turism Investment Group.

Kinesisk delegation besøger Dragør virksomheden Hevea
Besøg på Dragørvirksomheden Hevea (fra ventre: Eik Dahl Bidstrup, borgmester i Dragør Kommune, Liu Jie, County Governor of Yixian People’s Government, Torben Hoffeldt, kommunikationsdirektør fra Hevea by Hoffihearts Holding ApS og Laila Liu, tolk og samarbejdspartner)

I den forbindelse lagde delegationen vejen forbi Dragør Rådhus, hvor borgmester Eik Dahl Bidstrup tog imod.

Formidling af kontakt

Fokus er blandt andet at formidle kontakt mellem mulige kinesiske samarbejdspartnere og lokale virksomheder. Målet er at gøre det lettere for virksomheder i Dragør at etablere sig på det kinesiske marked og skabe opmærksomhed om Dragør som besøgsmål for kinesiske turister.

”Jeg er glad for, at kineserne gerne vil besøge og samarbejde med forskellige aktører i Dragør,” siger borgmester Eik Dahl Bidstrup og fortsætter:

”Det, jeg er optaget af, er at understøtte og opbygge gode relationer til gavn for vores lokale erhvervsliv. Dragør er jo derudover også en perle at besøge, og det vil vi gerne vise kineserne. Vores fokus er ikke på ”masse-turisme”, men på bæredygtig turisme, som Dragør kan holde til.”

Efter besøget på rådhuset skulle den kinesiske delegation på rundvisning i Dragør by. Delegationen skulle desuden besøge et par lokale virksomheder og se på fremtidige samarbejdsmuligheder.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Dragør får besøg af kinesere.

For delegationsformand Chen Liang er der da også tale om et genbesøg. Han er særligt interesseret i økologi og bæredygtighed i forbindelse med det kinesiske ”Watertown”, som er en art Frilandsmuseum, hvor besøgende kan lære om økologi med videre.

Tilbage til forside