Ugens tip fra naturvejlederen: Hornfisk er gode begynderfisk

Hornfiskesæsonen er på sit højeste, og den spidsnæbbede fisk er relativt nem at fange.

Af Camilla Lærke Lærkesen

I Danmark varer hornfiskesæsonen fra cirka midt i april, den topper i maj og slutter i midten af juni. De store stimer i denne periode betyder, at der er kamp om føden, og derfor bider hornfiskene også ganske nemt på krogen.

Af samme årsag er hornfisken en god fisk for begyndere eller for børn og unge. Fiskene bider nemt på krogen, der er mange af dem, og selvom de er hurtige, er de relativt nemme at trække i land.

Du kan kende hornfisken på dens lange næb og aflange krop. Hornfisken kaldes også for ”minisværdfisk”. Derudover er fisken også kendt for dens grønne ben.

Tag med Dragør Ungdomsskole på fisketur

Er du mellem 13 og 18 år (eller går du i 7. klasse til 3.g), kan du komme med på tirsdag, når Ungdomsskolen tager på fisketur. Der er gode chancer for også at hive både sild og torsk med hjem, og fiskegrejet kan du låne kvit og frit.

Læs mere på Dragør Ungdomsskole her 

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90