Mors Dag – hvor kommer den egentlig fra?

Ud over officielle helligdage findes der i Danmark adskillige andre dage, der markeres med henvisning til begivenheder. Flere af mærkedagene er ældre og indarbejdet, som f.eks. Fastelavn, Danmarks befrielse, Sankt Hans og selvfølgelig Mors Dag.

Plakat som “Komitéen for Moders Dag” solgte til forretninger. Protektor for komitéen var nu afdøde prinsesse Caroline Mathilde.

Af Dines Bogø

Ud for de officielle helligedage, royale flagdage m.v. findes der et utal af andre mærkedage. En eller flere dage kan for enkelte have større eller mindre betydning.

6. januar: Hellig 3 konger

28. januar: Databeskyttelsesdag 

10. februar: Afstemningsdag (Sønderjylland)

14. februar: Valentinsdag

8. marts: Kvindernes internationale kampdag

9. april: Besættelsesdag

1. maj: Arbejdernes internationale kampdag

4. og 5. maj. Befrielsesdag

2. søndag i maj: Mors dag

31. maj: Røgfri dag

5. juni: Grundlovsdag

5. juni: Fars dag

15. juni: Valdemarsdag og Genforeningsdag

24. juni: Sankt Hansdag

28. juli: International Hepatitisdag

5. september: Danmarks udsendte

1. oktober: International vegetardag

24. oktober: FN-dag

31. oktober: Halloween

11. november: Våbenstilstandsdag

11. november: Mortensdag

25. november: Buy Nothing Day

Måske overraskende for mange, er der også er over 100 internationale FN-dage. Eksempelvis ”Verdensdag for Poesi”, International dag for Bemandede Rummissioner, International Jazzdag o.s.v. Se alle dagene her.

Mors Dag

En af de dage, der nok er mest indarbejdet er ”Mors Dag”. En dag der er mere kendt end ”Fars Dag”. Det sidste kan der sikkert siges meget morsomt om. Nogen kunne finde på at sige, at det er ”Fars Dag” hver dag.

Andre vil mene, at man burde markere ”Mors Dag” oftere end en gang om året, hvor der bliver spenderet i blomster, chokolade eller måske en mere personlig gave.

Hvornår fejrer man Mors Dag? Er det en dansk opfindelse?

For omkring 60 år siden boede der en landligger på Sydamager, der blev kaldt ”Mors Dreng”. Et tilnavn han selv var stolt af, hvad man nok ikke ville forvente.

Manden med tilnavnet er Christian Svenningen. Han er født 1896 i Vendsyssel og udvandrede i 1911 til USA.

Han deltog i 1. Verdenskrig som amerikansk soldat i skyttegravene i Frankrig og i 1920 modtog han tapperhedsmedaljen. Svenningsen vendte tilbage til Danmark, hvor han blev ansat på Christiansborg som Rigsdagsbetjent (Folketing og Landsting).

De Allieredes Danske Vaabenfæller

Svenningsen var meget aktiv i foreningen ”De Allieredes Danske Vaabenfæller”. På et bestyrelsesmøde i foreningen i foråret 1929 fremsatte han forslag om at indføre en “Mors dag” i Danmark.

12. maj 1929. På blomsterudstillingen i Forum blev der solgt 34.000 postkort, der fortalte om “Moders Dag”. Her er det Chr. Svenningsen, der sælger kortene, som Postvæsenet forsynede med et særstempel. (Foto fra Ude og Hjemme).

Pengene, der skulle indsamles på denne dag, skulle bruges til hjælp til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Mors Dag idéen kendte han fra USA, hvor dagen havde været afholdt under forskellige former i nu over 100 år.

Der er lidt forskellige opfattelser af, hvornår dagen blev markeret første gang i USA. I Danmark blev Mors Dag lokalt markeret enkelte steder før 1929.

Svenningsen var den drivende kraft i Mors dag komitéen til sin død i 1979. Da han havde daglig kontakt med mange pressefolk bl.a. på Christiansborg, var der her en direkte lejlighed til, at få pressen interesseret i arbejdet. I Danmark afholdes Mors Dag altid anden søndag i maj.

Rigsdagsbetjent Chr. Svenningsen taler i Statsradiofonien om Mors dag. (Arkiv: Dines Bogø).

Reklamens magt og opbakning

Erhvervslivet var naturligvis ikke sene til at udnytte ideen for at forøge salget på denne dag. Men Svenningsen fandt på råd, så de handlende direkte kom til at bidrage til sagen.

Komitéen fremstillede Mors dag plakater, som de handlende kunne købe til ophængning i butikkerne. Bing og Grøndahl fremstillede også Mors dag kopper, og platter til støtte for komitéen. Det lykkedes ham også, at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen.

Nyt formål

Tidligt havde Svenningsen forsøgt, at få kirkens støtte til komitéens arbejde. Han havde henvendt sig til biskop Harald Ostenfeld og spurgt, om kirkens præster kunne tale lidt godt for sagen. Det mente biskoppen dog ikke. Formålet var godt, men kirken kunne ikke støtte det, da de handlende brugte ideen kommercielt, sagde biskoppen.

Chr. Svenningsen, der altid talte varmt for sagen, gjorde biskoppen opmærksom på, at så måtte kirken jo så tage afstand fra julen og Jesu fødsel. Svenningsens henvisning virkede, og præsterne fik senere lov til at indflettet en bøn for Mors dag fra prædikestolen.

Senere fik Svenningsen ændret formålet med dagen, så overskuddet gik til Mødrehjælpens arbejde.

Chr. Svenningsen, hustru Vine og datteren Jonna boede på Amagerbro. De havde sommerhus på Møllevej ved det nu ombyggede T-krydset lige over for Krudthus VII.

Rigsdagsbetjent Chr. Svenningsens gravsted på Vor Frelser kirkegård tæt ved vinterbopælen. (Udlånt af www.gravsted.dk).

Jonna overtog sommerhuset og følte sig stærkt tilknyttet til Dragør/Store Magleby. Hun blev begravet tidligere på året på Store Magleby kirkegård.

Under besættelsen var Svenningsen forbindelsesled for flere rigsdagsmedlemmer til den britiske efterretningstjeneste SOE.


Nyhedsbrev_728_90