Undergrunden på D.B. Dirschens Allé

I oktober 2018 skrev DragoerNyheder.dk om HOFOR, der skulle grave i D.B. Dirchsens Allé. Lidt spændt på, hvor meget vandet i undergrunden ville drille.

29. april 2019. Entreprenør graver for HOFOR på D.B. Dirchsens Allé. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

De lokale kunne fortælle, at man i 1950-51 havde mange problemer med anlæg af de lille pumpestation, der står på hjørnet af Kirkevej. Arbejdet blev forsinket, fordi man støtte på an vandåre.

De ældre havde fortalt om en vandåre i P. Petersens Allé videre op ad D.B. Dirchsens Allé.

Ca. 1935. Det var dengang. Det tog, i.flg. køreplanen, hele 29 minutter af komme fra København til Dragør med off. transport. Lidt yngre vil spørge. Er det D. B. Dirchsens Allé? Hvor er foto taget. Svaret er enkelt. Ved vejen ”Baneengen”. På den anden side af cykel- og gangstien ligger ”banearealet”, der nu hedder ”Banestien.

Læs også: Undergrunden overrasker

HOFOR oplyser

– Man forventer, at færdiggørelsen vil tage ca. en måned. Tages højde for uventede udfordringer, vil det bedste bud være 5-7 uger.

– Vi havde forventet at kunne være færdige i april, men arbejdet er desværre blevet forsinket. Det er især grundvandet, som har været påvirket …..

Ældre med gammel viden

Måske findes der ikke et kommunalt system, hvor man kan registrere den slags lokale forhold. Så om 50-75 år bliver man igen overrasket over vand i undergrunden, når man graver i vejen.

Flere ældre har i tidens løb fortalt, at de havde gjort opmærksom på lokale forhold, der kunne spille ind ved opgravninger. Men, som de sagde, hvem gad høre på en gammel gråhåret mand, der stod og gnækkede om vandårer, kystlinjer, drænrør og gamle tyske militære vandbassiner o.l.

Maj 1954. Den hvide stribe er ”tyske rullebane”, nuværende ”Alderhvilestien” langs D.B. Dirchsens Allé. Det er Amagerbanen der krydser over og helt til højre ses lidt af Stationsarealet med sidespor (Nuværende vestlige del af Stationsvænget).
 

Seneste artikler

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

 

Fik du læst?