Økonomi – Et her og nu-billede

Det er endnu meget tidligt på året, og billedet kan ændre sig, men efter de første tre måneder tegner der sig et billede af et merforbrug på kommunens budget ved årets udgang på cirka 10 mio. kr.

Forår i Dragør

Flere vælger privat

På nuværende tidspunkt viser sig nogle opmærksomhedspunkter med et stigende antal brugere af eksterne tilbud (uden for den kommunale organisation). For eksempel er niveauet noget højere end budgetteret, når det gælder antallet af elever med behov for specialundervisning og elever på private skoler og efterskoler.

Også på ældreområdet viser der sig at være flere borgere, som vælger en privat leverandør af hjemmehjælp og -pleje, end forudset.

Home article 2019

Det samme gælder også på det specialiserede voksenområde, hvor udgifter til misbrugsbehandling og voksenhandicap forventes at overstige budgettet.

Nødvendige besparelser

I Dragør følger kommunen nøje med i udviklingen i den kommunale økonomi.

”Der er tale om et her og nu-billede – meget tidligt på året. Vi tager dog den økonomiske situation alvorligt og følger den tæt,” udtaler borgmester Eik Dahl Bidstrup og fortsætter:

”Jeg forventer, at de politiske udvalg tager stilling til forslag til nødvendige besparelser på udvalgsmøderne i juni måned, så vi undgår et merforbrug på budgettet, når vi kommer til årets udgang.”

”For os er det vigtigt, at selv om det primært drejer sig om eksterne forhøjede udgifter, at vi alligevel skaber balance i kommunens budget,” slutter borgmesteren.


København H S in article