Fruen i ”Det hvide Hus”

Når turister besøger Dragør, er en tur ad Kongevejen næsten obligatorisk. Men hvad skal man fortælle, når tiden er begrænset?

Lidt om Milepælen, de to oprindelige gårde, byens biograf, en ”Kikkenborg”, havfruerne, porten ind til kroen, Badstuevælen (der før 1931 officielt hed ”Torvet”)?

Af Dines Bogø

Byens Hus

Eller vil turisterne høre om bygningen med den tidligere ”Dragør Boghandel”, hvor man også ser det flotte renoverede relief på ”Byens hus”.

Her vaskede de royale gæster hænder inden de skulle deltage i indvielsen af Dragør Kirke i 1885. Relief henviser til, at huset i 1845 er opført som embedsbolig for en Kgl. Toldinspektør. Senere bolig for en lodsinspektør og også bolig for kommandanten på Dragør Fort.

Ca. 1905. Hjørnet af Store Kongensgade og Torvet. I dag Kongevejen 11A-11B samt Badstuevælen 2A-2B. (Foto: Historisk Arkiv, Dragør). 

Farverige lokale

Når lidt ældre fortæller om noget fra forrige årtusinde hører man ofte om nogle af byens dengang kendte personer, der havde specielle tilnavne.

Enke efter boghandler Chr. Schou (1863-1932), fru Julie Buchwald Schou havde mærkværdigvis ikke noget tilnavn, men ingen var i tvivl om, hvem man talte om, når der blev sagt ”Fru Schou”.

Julie Thine Buchwald født i Randers (1882-1965) blev i 1912 viet til boghandler i Dragør, enkemand Christian Schou. Vielsen foregik i Gentofte, hvor fru Schous forældre boede. I 1916 fik ægteparret en søn, der fik det mundrette navn: Andreas Conrad Mogens Buchwald Schou.

28. april 1912. Bryllup i Gentofte mellem frk. Julie Charlotte Thine Buchwald og enkemand Christian Schou. (Historisk Arkiv).

Fru Schou beholdt sit fødenavn, fordi som hun sagde: ”Buchwald-slægten talte officerer og godejere”. I Randers er der et fredet hus, der har tilhørt Buchwald-slægten. Det blev for år tilbage totalrenoveret for mange millioner kr.

Fru Schou var en meget proper dame, der sørgede for sammen med de unge piger i huset (der som regel var fra Vestjylland), at fortov og husets facade fremtrådte perfekt. De unge damer hjalp også til i det håndkøbsudsalg fru Schou administrerede.

Højt oppe i årene var fru Schou ikke selv bleg for at kravle op på en stige, hvis den silkehvide oliemalede facade skulle friskes op.

Efter boghandlerens død havde skiftende ejere fra trediverne ansvar for Schous boghandel, der lå på hjørnet, hvor Glarmester Madsen i dag har forretning.

Postkort ca. 1930. Torvet, der i 1932 skiftede navn til Badstuevælen. På milepælen står der let læseligt C VII og 1½ Mill. Schou sælger ud over bøger også papir, legetøj, galanterivarer, tapet, noder, musikinstrumenter og meget mere. I automaten kan man trække cigaretter. Haandskøbsudsalget er fra Sønderbro Apothek. (Senere blev varer leveret af Tårnby apotek og fra 2006 af Kastrup apotek). I forretningen på Badstuevælen 2B har Margrethe Hansen manufakturhandel.

Reserveret siddeplads

Fru Schou blev også kendt for at insistere på, at der var et sæde i Amagerbanens busser, der var forbeholdt hende. Hun kunne finde på at prikke med spidsen af sin paraply til en passager, der ikke kendte reglen om det reserverede sæde.

Tidligere kørte hun med jernbanen til København, hvor hun også mente, at hun havde et fast sæde.

En trafikmester ved Amagerbanen fortalte mig engang, at der var en togbetjent ved banen, der var blevet gal på fru Schou. Hun nægtede at vise ”gyldig rejsehjemmel”, da hun mente, at alle og enhver måtte vide, hvem hun var.

Hun blev sat af ved næste station under højlydte protester. Medarbejderen ringede til trafikkontoret og oplyste, at han havde efterladt en passager. Da næste tog ankom stoppede togføreren fru Schou, da hun ville stige op i toget. Man var udmærket klar over, hvem damen var, men toget fortsatte uden fru Schou til Dragør.

Hvor længe fru Schou måtte stå på stationen og vente, ved jeg ikke, men nok helt sikkert, at de Amagerbanefunktionærer, der deltog i ”aktionen”, ikke var bosiddende i Dragør.

Byens frue

Fru Schou skænkede bænke til anlægget i Nordre Væl og hun ville gerne betænke byen yderligere. Hun tilbød den daværende borgmester Holger Jensen, at han og hans hustru kunne arve ”Kommandørboligen” på Kongevejen 11 på visse betingelser.

Borgmesteren måtte selvfølgelig afslå, men foreslog fru Schou, at hun kunne testamentere ejendommen til Dragør kommune og sådan blev det.

Juni 2012 flyttede apoteket til Dragør Centret og ”Barbara Maria” flyttede fra nr. 11D i anneksbygningen til Kongevejen 11B med indgang under rigsvåbnet. 

Sønnen Andreas, der i mange år havde været stud.theol., døde i 1964. Fru Schou omtalte det altid sådan: ”Min søn læser ikke til præst. Han læser til biskop”. Det blev ikke rigtig til noget med den uddannelse. Andreas havde boet på pensionat i København, men flyttede tilbage til Dragør i 1959.

7. august 2012. Julie og Andreas Buchwald Schou´s minde. Fruen har valgt inskriptionen, hvor der ikke var plads også til omtale af de to ægtemænd. (Foto. Dines Bogø). 

I testamentet havde fru Schou flere bestemmelser bl.a.om, at kommunen ikke måtte sælge ejendommen.

På facaden ser man mindemærket for fru Schou og sønnen. Det har siddet på muren i over 50 år og man kan konstatere, at det er meget diskret. Ikke mange har bemærket det.

30. marts 2019. Bente Thers husker meget tydeligt fru Schou, der er omtalt på mindepladen. Tirsdag den 19. november 2019 fortæller Bente om Dragør i Lokalhistorisk Forening i Wiedergården. Keld Sørensen har hørt mange af historierne, men mon ikke Bente kan supplerede med lidt mere om ”Fruen i Byens Hus”. (Foto. Dines Bogø).
Tilbage til forside

København H S in article