Frokost og kaffe hos Lisbeth Dich Abrahamsen – Del 1 af 2

Det er jo en fornøjelse, at blive inviteret på besøg hos en rigtig lokal i en fornuftig alder. Lisbeth Dich Abrahamsen bor midt i den gl. bydel i Skipperstræde. Vi skulle have sludret et par timer, men det blev til en hel eftermiddag med frokost og kaffe. Her er første del af de hyggelige timer.

28. marts 2019. Lisbeth Dich Abrahamsen. ”Min mobiltelefon er kun en telefon, så jeg bruger min tablet, når jeg skal noget andet”. (Foto: Dines Bogø)

Af Dines Bogø

Lisbeth Dich Abrahamsen har boet i over 60 år i huset i Skipperstræde, men Lisbeth kender også sin by mange år før den tid.

Lisbeth er datter af ”Byens læge” Dr. Poul Dich. Hendes forældre Minna og Poul Dich kom fra Borups Plads i København til Dragør i 1926. (DB: Dich var Sydamagers eneste praktiserende læge i mere end 25 år).

– Vi er fire søskende Per (1926), Lisbeth (1928), Ole (1930) og Poul Ivan (1938). Som pige blev jeg ”pakket lidt ind”. Jeg fik ikke så meget at vide og deltog ikke i så meget, som mine brødre. 

– Jeg boede hjemme i ”Lægeboligen” på Stationsvej 11, Tlf. Dragør nr. 7. og var som purung ansat nogle år som kontormedhjælper i Københavns Lufthavn, i ”Meldetjenesten”, der lå på 1.sal i Vilhelm Lauritzen terminalen. Siden var jeg praktikant på en vævestue i Bredgade.

28. marts 2019. Som tidl. Lokalarkiv Birte Hjorth skrev. Går man gennem Skipperstræde ser man i vinduet i gavlen til nr. 3 den meget store væv. (Foto: Dines Bogø)

Du var lige fyldt 20 år, da du blev gift i Store Magleby Kirke? 

– Vi valgte at brylluppet skulle foregå i Store Magleby Kirke. Mine forældre kendte pastor emeritus M.F. Blichfeld fra Sct. Markus Kirke på Frederiksberg, som kom ud og forestod vielsen. Mange tror, at mine forældre udelukkende var tilknyttet til Dragør by. Sådan var det bestemt ikke.

25. september 1948. Store Magleby kirke. Lisbeth og Povl Abrahamsen. Stoffet til kjolen var organza, som blev sendt op fra familien nede i Paris, for der var ikke så meget stof at finde lige efter krigen. (Privatfoto)

– Min far var eneste praktiserende læge for hele Sydamager i døgnvagt indtil et godt stykke tid efter krigens ophør, så der var behov for et middagshvil. For at holde til det, var vores uundværlige faktotum Nelly Jansen fra Blegerstræde meget kontant. Hvis det ikke var livsvigtigt, så lød det fra Nelly: ”Doktoren sover. Ring om en time”.

– Fødsler sker jo ofte om natten, og måske i Kongelunden. Vognmand Einar Rasmussen i Bymandsgade 10, der havde heste, kørte for far, f.eks. i snestorm o.l. Han havde også en stor slæde. Vi havde selv en jumbe, tror jeg, indtil far fik en lille Morris.

Vinteren 1940. Vognmand Einar Rasmussen kører tur med Dr. Dichs børn. (Foto udlånt af Lisbeth Dich Abrahamsen)

– Da der i april 1946 var kongeligt besøg i Store Magleby fra Holland, var det os om, at få en go idé til gave. I Håndarbejdets Fremme fik mor fat i tre fine dukker i perfekte Amagerdragter, som jeg skulle overrække den hollandske dronning.

8. april 1946. De tre dukker som den senere dronning Juliana fik overrakt af Lisbeth Dich. I 1946 havde kronprinsesse Juliana tre døtre. (Foto optaget af Svend Jans og udlånt af Lisbeth Dich Abrahamsen)

Du fortalte, at du var inviteret til USA for at fortælle om begivenheder under besættelsen.

– Det var i april 2004 i Houston, Texas i anledning af en årlig tilbagevendende Reward Dinner, indstiftet af USA’s forhenværende præsident Lyndon B. Johnson. Der var omkring 800 personer dette år til ære for Danmarks hjælp til vores jødiske medborgere.

– Der er lavet en film om de folk som blev hjulpet og om de som havde hjulpet. Den hedder ”The Danish Solution”. Pga. den blev jeg inviteret derover for at modtage prisen ”på det danske folks vegne”. (DB: filmen kan ses på YouTube og Cinemateket).

– Jeg skulle holde en tale for de inviterede. Jeg fortalte om de mange, der hjalp jøderne og om fars vilje til at hjælpe f.eks., da et skib blev minesprængt lige ud for Dragør. Mange hårdt tilskadekomne søfolk måtte hjælpes samtidig med, at mange jødiske mennesker sad gemt rundt i huse. Der blev tilkaldt ambulancer for at hjælpe de skadede og samtidig hjælpe de mange flygtninge i sikkerhed.

Arkitekt Povl Abrahamsen mødte du lige efter besættelsen? 

– Povl boede som landligger flere somre på Løkkevej 8. En vinterdag i barsk snevejr var far på sygebesøg på gåben og mødte en god ven, der var arkitekt. Arkitekten var med en gruppe studerende på opmålingsopgave i Bjergerlav. Far foreslog, at de skulle komme hjem til Lægeboligen og få varmen og te til madpakken. Der fik vi øje på hinanden og senere havde Povl tilfældigvis to billetter til en klassisk koncert i Odd Fellow Palæets lille sal og så …

– Vi rejste meget. Arkitektur, byer og deres liv og mennesker har altid været vores store interesse. Familie i Frankrig og Sverige samt venner mange steder har været mål for mange ture. I Paris fandt jeg som ganske ung en væv i et vindue i Rue de Seine. Det var i ”Academie Raymond Duncan”. Den vævede jeg på, efter at have rendt rundt for at finde noget garn. Det var lige efter krigen. Siden blev det uddannelse som Væverske på Kunsthåndværkerskolen under Gerda Hennings ledelse. Det er basen for det arbejde jeg laver og sælger nede i Væveboden

– Ud over Frankrig og Sverige rejste vi i Jugoslavien, Italien og Grækenland. Det blev også til rejser i Irland, Storbritannien og Tyskland og mange musikalske oplevelser i de forskellige lande.

I stuen har du et spinet og en lut. Spiller du?

– Jeg har spillet alt muligt hele mit liv. Fløjte, lut, guitar, cello og klaver, som senere blev til Neels instrument.

Har du boet uden for Dragør?

– Da vi blev gift boede vi på Amagerbrogade 57 et års tid. Så flyttede vi til Havnegade 47. Jeg ved, at Povl har fortalt dig om dengang vi boede i et sommerhus på Jægervej i Dragør (DB: nuv. nr. 23).

– Det var et hyggeligt hus vi lånte et par somre. Intet toilet, vand, gas eller elektricitet, men dejlig have og tæt til stranden og familien. Der lå kun to villaer på Jægervej dengang og så Ane Svendsens lade, der nu er fritidshjem. Vi boede også et par somre som landliggere på Badstuevælen. 

I har tre børn. Hvad med børnebørn?

– Leise er født i 1955. Neel i 1960 og Teis i 1963. Alle født på Sankt Josephs Hospital i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Der havde de dygtige læger og jordemødre sagde min far. Børnene er alle kunstnere, håndværkere og designere, hver på deres felt.

– Leise er billedkunstner. Neel er tegner og grafisk designer/bogtilrettelægger. Teis er møbelsnedkermester samt møbelkonservator.

– Jeg har også to dejlige børnebørn Anton og Asger. Drengene er 21 år og 19 år. Den ældste studerer i Grønland til arktisk ingeniør. Den yngste er på gymnasiet og musiker og model rundt om i Europa.

Kan du huske beretningen om, at din far reddede Dragør Søndre Skanse på Batterivej? Tyskerne fra Dragør Fort var begyndt at fjerne jorden fra det gl. anlæg fra 1808, bygget til forsvar mod englænderne?

– Jeg har en svag erindring. Måske har jeg hørt det senere, men dengang ikke noget vi talte om. Min far talte godt tysk og en aften kom to Gestapofolk fra Villa Pax oppe fra Annasvej. De ville ransage huset fra øverst til nederst. De havde far mistænkt for et eller andet. De generede sig ikke for at lyse os sovende unger i ansigtet med kraftige lygter. De endte i køkkenet, hvor de kommanderede far ud i baggården. Her gav far dem omgående en barsk korreksning med hård klar og tydelig røst. Han bad om deres overordnedes navn, så han omgående kunne klage. De smækkende hælene sammen, gjorde honnør og forsvandt skyndsomt. Fortsættelse følger…

Nedenfor kan du se filmen “The Danish Solution” som Lisbeth Dich Abrahamsen henviser til i artiklen:

Tilbage til forside

København H S in article