Har der været en ”Grisefarm” i Dragør? Del 2:2

Hvad er det med en ”Grisefarm” og Dragør? Ernst Nielsens gård (nævnt i del 1) var formelt overtaget af Den danske Stat, men Staten ønskede ikke at drive Grise- og Kvægfarm. Staten ønskede at sælge gården tilbage til den oprindelige ejer. Det blev en fedtet affære.

Ca. 1947 ”Søgaard” på Ryvej. Ejeren gartner Ernst Nielsen havde meget besvær med, at få sin gård tilbage efter befrielsen. (Arkiv: H.M. Lind).

Naboerne til Grisefarmen

Mod vest ved siden af Søgaard, der var beslaglagt af Luftwaffe, lå Jensens ”Ry kontrolhønseri” på Ryvej 41.

Home article 2019

Tyskerne blandede sig ikke i driften og det har sikker passet dem fint, at de kunne købe yderligere lokale forsyninger.

Ca. 1950. Søgaard i forgrunden. Bagved hønseriet og øverst skimtes den tidligere hundekennel. (Historisk Arkiv, Dragør).

På den anden side af hønseriet lå fotograferne Rossing og Rohdes hundekennel ”Stor Rytter”, Ryvej 45.

Fotograferne havde tidligere haft hundekennel på Drogdensvej 20 tæt ved den gamle Dragør By, men naboerne havde klaget over støjen. De to damer havde håbet, at de havde fundet det rigtige sted helt ude på Ryvej op mod markerne.

Fotograferne købte en større grund i 1937 og der blev tinglyst, at der måtte være støjende erhverv (hundekennel). Men det hjalp ikke meget. Nu var det tyskernes støj, der generede hundene.

P.g.a. hangarbyggeriet på den anden side af hegnet og larmen fra antiluftskyts besluttede fotograferne at flytte. Ejendommen blev forladt og i november 1942 blev deres kennel permanent flyttet til Slangerup. Tyskerne overtog ejendommen Ryvej 45.

”Lufthavn Syd” i 1946. Man se de tyskopførte hangarer, værksteder, depoter m.v. I dag anvender Københavns Lufthavn stadig Luftwaffes bygningsnumre.

1945

Fra Søgaard blev fire tyske køkkener forsynet med råvarer. Der var to køkkener i Lufthavn-Syd, samt to køkkener, der lå ved barakkerne henholdsvis ved nuv. Raagaards Allé og ved Jægervej.

På et tidspunkt manglede Schultze lagerkapacitet, hvorefter han kort meddelte ejeren på Tvillingegård på Ndr. Dragørvej 53, at en af hans lader nu var beslaglagt af Værnemagten.

Schultze kedede sig ikke. Manglede han selskab lod han Ernst Nielsens to røde frederiksborgheste Tulle og Fylla spænde for vognen. Så hentede han yngre damer, der var inviteret fra København. Nu standsmæssigt afhentet på Store Magleby jernbanestation.

Da krigen sluttede, havde Schultze bestemt ikke lyst til at spadsere hele vejen hjem til resterne af ”Det tredje Rige”.

Han klargjorde den gule kalechehestevogn. Pakkede vognen og en åben ladvogn med alt, hvad han mente, der skulle med på hjemrejsen. Han blev dog stoppet inden han nåede grænsen. Vogne, heste og effekter blev konfiskeret.

Indenrigsministeriets jordlovsudvalg

Meget hurtigt efter befrielsen skulle der gøres op med ”unationale kræfter”. Ud over personer, der på en eller anden måde havde arbejdet for tyskerne, ville man også undersøge om danske havde tjent ekstraordinært på den tyske besættelse.

Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg gennemgik alle beslaglæggelser, lejeaftaler og eksproprieringer.

Moderne vejskilt. Vejen var oprindelig forbundet til Amager Landevej, men er i dag forbundet til Ndr. Dragørvej. Midlertidigt er de to nuværende dele af Ryvej forbundet.

Ernst Nielsens gård var (som nævnt i del 1) formelt overtaget af Den danske Stat, men Staten ønskede ikke at drive Grise- og Kvægfarm eller gartneri. Staten ønskede at sælge gården tilbage til den oprindelige ejer.

Ernst Nielsen ville selvfølgelig gerne have sin gård tilbage, men da han var gartner havde han ikke brug for tyskernes udbygninger, herunder den store 2-etagers grisestald.

Indenrigsministeriet mente, at tilbygningerne var en ”forbedring af ejendommen” og at Ernst Nielsen ved tilbagekøbet af sin gård skulle betale for denne ”værdiforøgelse”.

Sagen gik i hårdknude og i mellemtiden blev en dansk forvalter indsat af Statens Jordlovsudvalg, som daglig leder til afløsning for Schultze.

Først efter lange forhandlinger lykkedes det Ernst Nielsen i sommeren 1948 at få overbevist ministeriet om det urimelige i, at han ikke kunne få sin gård tilbage uden at købe alle de tyske bygninger.

Den tyske svinefarm set fra naboen i nr. 41. Flemming Bigum skulle fotograferes i 1945 og så kom bygningen med som baggrund.

Ministeriet ville ikke tabe ansigt, og der blev derfor indgået et forlig. Ernst Nielsen kunne købe sin gård tilbage mod at betale 8.000 kr. (ca. 170.000 kr. i nutidsværdi) for løsøre.

Hvad skete der med grisestalden? Den blev nedrevet og en del af tømmeret blev genanvendt på daværende Amager Travbane på Løjtegårdsvej.

Da gartner Ernst Nielsen var færdig med dialogen med Staten var Store Magleby Kommune parat med en indsigelse. De tyskopførte bygninger var ikke lovlige. Der var ikke indsendt bygningstegninger m.v.. Der kunne søges om dispensation til ”kvægstalden”. (Kort fra sagsbehandling i 1948).

Var det usædvanligt med en ”Lufwaffe Grisestald”?

For en del år siden forlød det, at tyskerne også have en grisefarm på Værløse Flyveplads, som de også overtog i april 1940.

Luftwaffe opførte grisestalde ved eller i alle deres lufthavne i Danmark, Her udgaven i Værløse. (Foto: Dines Bogø, 19. feb. 2019).

Nu er hele området udlagt til beboelse og erhverv.

I den sydøstlige del af Flyvestation Værløse ”FSNVÆR” ligger bygning 143. I beskrivelsen fra Værløse står der:

”Svinestalden”. Bygningen er opført i 1944 af tyskerne. Bygningen benyttedes til svineopdræt og div. landbrugsformål af det tyske personel, da de var stort set selvforsynende. Nuværende funktion som lager for reservedele til DC3.

Bygningen er solgt og i dag bevaringsværdig privat ejendom.

Søgård på Ryvej 39 var på et tidspunkt ejet af Sterling Airway A/S. I dag ejes gården og jorde af Københavns Lufthavne.

21. maj 2017. Kommunegrænsen i midten langs Ryvej. Søgaard markeret med hvid streg. (Foto: Kortforsyningen).

Fik du læst: Har der været en “Grisefarm” i Dragør – del 1


København H S in article