Har der været en ”Grisefarm” i Dragør? – Del 1:2

Har lufthavnen noget at gøre med Dragør? Hvad er det med en ”Grisefarm” og Dragør? Tja. En stor del af Lufthavnen har postdistrikt 2791 og en mindre procentdel af Lufthavens areal ligger i Dragør Kommune.

Kommunens nordligste vej. Foto: Dines Bogø

Af Dines Bogø

Lidt om ”Københavns Lufthavn”


I 1920 begyndte Staten at ekspropriere jordarealer på østsiden af Amager ved Øresund til brug for den kommende lufthavn. Her skulle der lande luftskibe og hvor fra man kunne ekspedere vandfly. Begge type luftfartøjer man dengang mente ville blive ”fremtidens transportformer”.

Rød streg viser ”Postdistrikt 2791”. Sort streg ”Dragør Kommune”. Som man kan se, ligger hele Lufthavn Syd og hele Sydamager med Viberup, Ullerup og Nøragersminde i ”Postdistrikt 2791”.

Gårdene Petersdal og Østergaard i Kastrup blev købt.

På Petersdals jorde, der lå nordligst, blev lufthavnen anlagt i første omgang med en administrationsbygning, et par hangarer og græsarealer og til næste år er det 95 år siden det hele officielt startede.

Det sydlige område omkring Østergaard op mod Store Magleby Kommune blev først taget i brug, da Luftwaffe i 1941-1942 fik anlagt de første betonbaner og året efter opbyggede hangarområdet i Lufthavn-Syd.

1945: Hele daværende Københavns Lufthavn med Syd i forgrunden og Nord skimtes i baggrunden set fra Nordre Dragørvej. Endnu er de fleste af banerne stadig camouflerede.

En gård i Store Magleby eksproprieres

Tyskerne nedrev Østergaard og ”anmodede/krævede” samtidig, at de danske myndigheder skaffede en erstatningsgård tæt ved lufthavnen.

Man havde brug for et lokalt landbrug, der kunne forsyne mandskabet i ”Fligerhorst Kastrup”.

Valget faldt på Ernst Edvard Nielsens gård på Ryvej 39 lige ved indkørslen til Lufthavn-Syd.

Gården, der er opført i forbindelse med ”udflytningen” i 1811, blev eksproprieret og familien Nielsen blev bedt om, at fraflytte deres gård.

Den 4. september 2004. Ernst Nielsen gård på Ryvej 39. Luftwaffe beslaglagde bygningerne og den tyske forpagter døbte gården ”Søgaard”. Foto: Dines Bogø

Tyskerne valgte også af og til at ”leje en bygning”, f.eks. Dragør Strandhotel og Dragør Badehotel. Ejerne havde ikke noget valg. Under alle omstændigheder måtte de ”frivilligt” forlade deres ejendom uanset om den blev lejet eller eksproprieret. Ofte fik ejerne mindre end 24 timer til at fjerne deres personlige ejendele.

Ny gårdejer

Den nye tyske ”godsejer” på Ryvej hed Schultze. De danske ansatte på gården fortalte, at han gik i en slags hjemmelavet uniform: Spidsbukser, lange støvler, uniformsjakke og tyrolerhat.

Schultze, der havde forstand på landbrug, rykkede ind på gården 10. maj. 1943. Den formelle overtagelse godkendte Københavns Amt 15. juni 1943.

Noget af det første Schultze gjorde var at navngive gården. Den skulle ikke bare være ”Ernst Nielsens gård”, men den skulle hedde Søgaard. Skiltet blev opsat over porten på nordsiden lige ud til Ryvej.

Den. 17. januar 2008. Navneskiltet fra 1943 ses stadig over porten. Foto: Dines Bogø

Gårdejer Ernst Nielsen og familien flyttede 700 m væk til bagermester Schellers villa Ny-Bo på Ndr. Dragørvej 153.

Schultze udbygger ”sin gård”

Schultze var hurtigt. Han udbyggede to af gårdens længer. Her blev der indrettet kostald og i skellet ind mod hønsefarmen i nr. 41 opførte han en 478 m2 stor høj bygning. Det var en grisestald i to etager med plads til 500 svin.

Gården fungerede også som et mindre tysk benzinlager. Der var nedgravet mange benzintromler på ejendommen.

Schultze var også entreprenør

Sideløbende med at Schultze passede aktiviteterne på gården koordinerede han også flytning af jord til 22 ”flyverskjul”.

Langs den nyanlagte 8 km lange ringvej/betonrullebane syd for lufthavnen opførte tyskerne tre hangarer, mange barakker og 22 felthangarer. Lokalt ofte lidt fejlagtigt benævnt ”Flyverskjul”.

Jorden til felthangererne blev flyttet med tipvogne og flere steder i St. Magleby kan man stadig se små bakker på markerne, hvor tilført overskudsjord efter krigen er blevet udjævnet (bl.a. markerne mellem Møllevej/Fælledvej og på Hartkornsvej ved Rytterager).

Den 1. august 2013. En del af ”rullebanefliserne”, der blev fremstillet i Lufthavn-Syd, er hentet på gårde i Store Magleby. Nu fundament ved den oprindelige flagmast fra 1925, der nu står foran VL-terminalen i Maglebylille. Foto: Dines Bogø

Flyverskjulene var forbundet til betonrullebanen ved hjælp af store tunge 12-takkede fliser.

Fliserne havde syv huller og når græsset groede op gennem hullerne, var stikbanerne svære at observere fra luften. Fliserne kan man stadig finde på Sydamager og ved alle tidligere tyske militæranlæg i Danmark.

Fliserne, der blev anvendt på Sydamager, blev fremstillet i Lufthavn-Syd lige over for Søgaard.

De lokale kaldte dem ”Russer-sten” måske fordi russiske krigsfanger, ud over at alt det andet manuelle arbejde for tyskerne, også blev sat til at støbe fliser.

Tilbage til forside

København H S in article