Hvor er Amagers højeste punkt

Mange specielt på Sydamager vil sige, at det højeste punkt på Amager passerer vi inde på Englandsvej tæt ved Tårnby kirke.

Er det Amager højeste punkt ved kirken eller er det måske nærmere ved Falck-stationen på Løjtegårdsvej?

December 2013. Selv om det er op ad bakke til krydset ved Falck-stationen, er det langt fra Amagers højeste punkt.

Af Dines Bogø

Området ved krydset Englandsvej / Løjtegårdsvej ligger kun 5 m over daglig vande og området ved Tårnby kirke ligger ½ m lavere.

Højdepunktet ligger på Sydamager

Ved Højdevej og Højdevangs Allé i Sundby er højden tæt på 6 meter. Ved Amager Landevej i Tårnby kommune, når man også flere steder også op på den samme svimlende højde.

I.flg. ældre kort finder man Amagers næsthøjeste punkt ved Irlandsvej / Gyldenrisvej. 7 meter over daglig vande.

På kortet fra 1899 er der angivet en højde på 7 meter. Det er i dag krydset Irlandsvej / Gyldenrisvej. (Kort: Geodatastyrelsen).

Amagers naturlige højeste punkt skal man dog finde noget sydligere, tæt ved Store Magleby Kirke.

Amager højeste punkt skulle være Store Magleby Skole. (Kort: Copyright LIFA A/S og “SDFE – Styrelsen for Forsyning og Effektivisering”).

Ofte er det blevet sagt, at Store Magleby kirke ligger på Amagers højeste punkt, men selve det oprindelige højdepunkt (8,1 m) ligger en smule mere mod sydøst, nærmest inde på Store Magleby skoles område.

2012. Ved ikke om kan lægge noget i, at Store Magleby Skole ”ligger højt”?

Københavns Lufthavn har mange jorddepoter i pæn højde, men de regnes ikke med som naturlig højde. Det samme med de ældre kystfortanlæg, Dragør Fort, Kastrup Fort m.v.

Så når havet stiger tæt ved 8 m over daglig vande, mødes vi alle sammen i skolegården på Kirkevej 8.

På Miljøstyrelsens kort, kan man se hvilket område i Dragør, der endnu er ”tørt”, når vandet stiger til 6 m over daglig vande.
Tilbage til forside

København H S in article