Husmandskost hitter i Dragør

Husmandskost er et hit. Ihvertfald hvis man spørger restaurantchef på Dragør Badehotel Berent Herbst, som i sidste uge lancerede et nyt madkoncept med husmandskost alle ugens syv dage til under en 100-lap.

Gode gamle danske frikadeller med kartofler og gemüse er blandt nogle af de mange retter de serverer på Dragør Badehotel. Foto: Dragør Badehotel

Vi talte med restaurantchef Berent Herbst:

Hvordan er jeres nye koncept med Husmandskost blevet modtaget?

– Der har været stor positiv modtagelse her på Badehotellet. Vi også fået rigtigt mange tilkendegivelser fra lokale som siger de har savnet et sådant tilbud med hverdagsmad til en fornuftig pris.

Kan du allerede nu afsløre hvilken husmandskost der er blevet spist mest af?

– Det kan jeg. Det var den klassiske stegt flæske med persille sauce hvor vi havde over 60 gæster – det er meget på en almindelig hverdag i januar. Boller i Karry og Forloren Hare strøg også ind på toplisten. Mange benytter også vores tilbud til take-away. Alt i alt er vi meget glade for den fantastiske modtagelse af vores nye tiltag.

Hvad er hemmeligheden bag en god bernaise sauce?

– At man legerer æggeblommerne ekstra meget. Dette sikrer at saucen har den rigtige konsistens og ikke skiller. Og altid godt med frisk estragon!

Bernaise hører der til når badehotellet bl.a. serverer en god gang biksemad. Foto: Dragør Badehotel

Hvad står der på “Husmandskost” menuen i aften?

– En lækker Coq au Vin med perleløg, gulerødder, bacon, champignoner og kartoffelmos som vi rigtigt kræser for. Vi glæder os allerede!

Hvad er din livret?

– Tarteletter med høns i asparges og flæskesteg kan jeg heller ikke sige nej til.

Du kan læse mere om badehotellets husmandskost her