Supergode nyheder til de unge og en fridag til deres forældre!

Så er der igen supergodt nyt fra Dragør Ungdomsskole til alle jer forældre med unger i alderen 7. klasse til 18 år! Et spækket 2019 program fjerner enhver undskyldning for at der ikke bliver tid til en ekstra “voksenaften” for forældre.

Foto: Dragør Ungdomsskole

Dragør Ungdomsskole har startet et nyt år op og det betyder rigeligt af undskyldninger for ikke at have sin teenager i huset hele tiden! Om det er Engelsk, Team Outdoor, Movienight, Knallertkørekort, Naturlig skønhed, Hjemmesider, Hjemmelavet sushi eller et af de mange andre tilbud, så er det bare at tage jeres barn i et fast, men kærligt greb, og hoppe ind på dragoerungdomsskole.dk.

Noget af det vi glæder os mest til i år, er vores nye tiltag ”Familiehold”. Her har hele familien mulighed for at komme med, så de kan lære, grine og opleve SAMMEN”.

MARTIN SLEIMANN, DRAGØR UNGDOMSSKOLE

Der er rigeligt med undskyldninger for en dag uden “unger” i huset med det nye program for 2019 fra Dragør Ungdomsskole. Foto: Dragør Ungdomsskole

Der kan I læse om alle hold og tilmelde den unge. Man kan også skabe sig et overblik på analog vis, idet alle elever har fået stukket et program i hånden i denne uge. “Vi lover at tage os godt af dem”, siger Martin Sleimann og fortsætter;

Programansvarlig på Dragør Ungdomsskole, Martin Sleimann, glæder sig bl.a. til at tage hul på de nye “Familiehold” i 2019. Foto: Dragør Ungdomsskole

”I samarbejde med de unge og vores bestyrelse, lægger vi os altid i selen for at finde ud af hvad der rør sig i de unges liv; hvad de har lyst til at lære, hvordan de vil være sammen socialt og hvor vi kan bakke op. I år er ikke anderledes. Vi har lavet en rask blanding af ”gamle hits”, som vi ved de unge elsker og en masse nye tiltag, som vi tror på. Grundtankerne er bl.a. at der skal være noget til alle. ALLE er velkomne. Alle hold skal give mening og ambitiøst sagt, så skal alle eleverne, når sæsonen er slut, være endnu bedre mennesker end de var før”, afslutter Martin Sleimann.

Klik på billedet for at læse mere fra Dragør Ungdomsskole

Nyhedsbrev_728_90