Stort område afspærret: Gasudslip på D.B. Dirchens Allé – Gasforsyningen er lukket!

En gasledning blev her til formiddag overgravet på D.B. Dirchens Allé. Stort område ved Kirkevej/D.B. Dirchens Allé afspærret. HMN har midlertidigt lukket for gassen kl. 12.15 og de forventer at gasforsyningen i området er genetableret igen kl. ca. 14 i dag meddeler de til DragørNyheder.dk.

Privatfoto

Situationen er under fuld kontrol meddeler HMN til DragørNyheder. Det var et uheld under gravearbejde på D.B. Dirchens Allé som var anledning til brud på gasledningen.

Foto: Presse-fotos.dk

Det berørte område er D.B. Dirchens Allé fra nr. 6 til nr. 2, Tjørneengen og Rosenengen oplyser en pressemedarbejder fra HMN.

Foto: presse-fotos.dk
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?