Nyt om Diger i Dragør


Med udgangen af 2018 gør Dragør Kommune status og fortæller på hjemmesiden om næste skridt i projektet Diger i Dragør.

Diger i Dragør luftfoto

Dragør Kommune ligger lavt i landskabet og skal derfor beskyttes mod stormflod i fremtiden.

Status og næste skridt

Alle interesserede kan nu læse status om projektet med at beskytte Dragør Kommune og dens indbyggere mod stormflod på dragoer.dk under ”Vores kommune/en kommune i udvikling”.

Du kan også gå direkte via linket Projektstatus for december 2018. Her giver vi en status på, hvad er besluttet, og hvad er endnu ikke besluttet om de kommende diger i Dragør.

Senest har Kommunalbestyrelsen i november 2018 vedtaget principper for en konkurrence om at udvikle et konkret projekt for fremtidens diger i Dragør.

Borgerinddragelse i højsædet

Tidligere på året – i vinter 2018 – var borgerne involveret i principielle spørgsmål om den kommende kystbeskyttelse i Dragør. Input fra denne borgerinddragelse vil indgå i konkurrencen, som løber af stablen i efteråret 2019. Ligesom repræsentanter for grundejerne får mulighed for at følge konkurrencen, og der vil også blive afholdt åbne borgermøder i forløbet.

Tilbage til forside

København H S in article