Ingen parkeringsrestriktioner på A.P. Møllers Allé – endnu

København H S in article

Grundejerforeningen som omfatter erhvervsområdet på A.P. Møllers Allé har fremsendt ønske til kommunen om at etableret standsnings- og parkeringsforbud på de private fællesveje i erhvervsområdet. Ansøgningen blev behandlet på seneste udvalgsmøde i By-, Erhvervs-, og Planudvalget i denne uge.

De røde streger markerer erhvervsområdets private veje hvor Grundejerne ønsker parkeringsforbud.

Et splittet udvalg stemte imidlertid mod et parkeringsforbud i erhvervsområdet og henviser Grundejerforeningen til at ansøge om 2-timers parkering på de to veje. Se beslutningsgrundlaget længere nede på siden.

Overblik

Grundejerforeningen oplyser, at deres ansøgning skyldes mange parkerede biler og lastbiler på A.P. Møllers Allé til gene for den gennemkørende bil- og bustrafik specielt sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Endvidere angiver foreningen i deres ansøgning at den megen trafik samt langtidsparkering af lastbiler og trailere medfører unødvendigt slid på asfalten, står der i ansøgningen.

Fra Google Map

Kommunens administrationen er dog ikke helt begejstret for et parkeringsforbud og forudser, at det vil medføre flytning af parkerede biler fra erhvervsområdet til to af Kommunens overordnede trafikveje Ndr Dragørvej og A.P. Møllers Allé.

Ifølge administrationens vurdering skal et erhvervsområde som A.P. Møllers Allé have en sådan robusthed, at der indenfor området kan rummes den nødvendige parkering, så denne ikke flyttes ud på kommunens overordnede trafikveje. Med robusthed menes, at man i et erhvervsområde netop skal kunne håndtere parkering på vejareal af såvel personbiler som lastbiler. Endvidere er området hverken skolevej eller boligvej, står der endvidere i sagsfremtillingen.

Administrationen har i stedet foreslået grundejerforeningen at ansøge om at indføre 2- timers parkeringsrestriktion på de to veje. Herved undgås længere tids parkering med lastbiler etc. Derimod vil personbiler til fx fitnesscentret i spidsbelastningsperioder fortsat kunne parkere lovligt på de to lokalveje i området.

Administrationens indstilling og Politiske afgørelse:

1. at Dragør Kommune meddeler afslag på Grundejerforeningen A.P. Møllers Allés ansøgning om etablering af standsnings- og parkeringsforbud på de to private fællesveje A.P. Møllers Allé.
2. at Dragør Kommune foreslår Grundejerforeningen A.P. Møllers Allé at ansøge om etablering af 2 timers parkeringsrestriktion på de to veje.

BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 06-11-2018

Ad 1

Ændringsforslag fra A:
Der indføres parkeringsforbud, men ikke standsningsforbud på A.P. Møllers Allé.

For stemte: 1 (A)
Imod stemte: 4 (C+T+V)
Undlod at stemme: 2 (O)

Faldet

Administrationens indstilling:
Ad 1

For stemte: 4 (C+T+V)
Imod stemte: 1 (A)
Undlod at stemme: 2 (O)

Godkendt at der meldes afslag.

Ad 2

For stemte: 6 (C+O+T+V)
Imod stemte: 1 (A)
Undlod at stemme:

Godkendt.

Allan Holst (A) har begærede sagen i KB jf. styrelseslovens § 23.

Kilde: Dragoer Kommune.

Tilbage til forside

Dragør Ejendomsservice