Dragør repræsenteret ved VM i karate i Madrid


Frederikke Bjerring nåede til 4. runde i kata ved VM i Madrid.

Foto : Dansk Karate Forbund

“Jeg er meget tilfreds med i dag”, fortæller en ydmyg Frederikke efter at have nået rekord langt. Frederikke var ramt af sygdom i nat, men fandt gejsten frem.

Frederikke skriver på sin Facebook side :

“Afslutter Senior VM med 3 vundne kampe. Henholdsvis Algeriet, Azerbaijan og Australien, men må se mig slået af en dygtig modstander fra Tjekkiet 1-4.”

“Jeg er utrolig glad for resultatet, og glæder mig allerede til næste mesterskab, hvor Senior EM venter i marts måned!”

“Et stort tak skal det lyde til resten af det danske landshold, trænerteamet, min familie og ikke mindst min Sensei, Tejs Damkjær Ravnsbæk Larsen.”

Frederikke er fast tilkyttet Itosu-Kai Karate i Dragør.

Foto : Bo Godthjælp Petersen – Godthjælp Sport Photography

Resultatet af Frederikkes 4 kampe blev :
Danmark – Algeriet 5-0
Danmark – Azerbaijan 3-2
Danmark – Australien 3-2
Danmark – Tjekkiet 1-4

Foto : Charlotte Bjerring

Hvad er Kata
Kata er den ældste form for karatetræning. En kata er kamp mod flere usynlige modstandere. Kataen er en serie af teknikker, der udføres i en bestemt rækkefølge, der stiller store krav til teknik, koordination, balance, timing og koncentration. Træning af kata er en meget vigtig del af karate. De første kata er relativ korte og simple, men senere bliver de længere og mere avancerede.

Tilbage til forside

Gutfelt