Hvem var Sophus Falck? – Del 2:3

Falck er i dag en stor international koncern med aktiviteter i over 40 lande og tæt ved 50.000 medarbejdere. Men hvem var denne Sophus Falck? Vi bringer her anden del af tre om Sophus Falck. 

Helene Kristine Juliane Andersen født Schmidt

Helene (født 1881) havde været damefrisør på Islands Brygge. Hun havde været gift før og havde fra ægteskabet datteren Dagny Birtha Agnes. Dagny var ansat hos Falck, som den eneste kvindelige medarbejder.

Sophus Falck og hans mangeårige faste veninde Helene Schmidt. (Foto: Falcks historiske arkiv).

Fra lejligheden kunne Sophus kigge lige over på sin Entreprenørafdelingen, der til 1918 lå på hjørnet af Amager Boulevard, hvor Den Kgl. Mønt senere blev opført.

Helene og Sophus havde i 1913 fået sønnen Einar. Var drenge dengang lidt ”svagelige” beordrede huslægen altid frisk luft.

Helene og sønnen Einar. Mange sagde dengang, at Einar lignede Sophus mere end nogen af hans tre officielle sønner. (Privatarkiv).

Einar Sophus Falck Schmidt

Da Einar var 10 år, bad Sophus sine folk i Entreprenørafdelingen om at bygge et sommerhus i Dragør. Selvfølgelig i deres fritimer.

Sophus Falck kendte gårdejer Peter Petersen på Aldershvilegården på Kirkevej i Dragør via vennen Kai Lippmann. Direktør Lippmann var medstifter af Amagermuseet.

Gårdejer P. Petersen havde udstykket en af sine marker for omkring 100 år siden. Det er I dag området ved Jægervej, Kirkevej m.v.

Sophus Falck havde købt tre grunde på den vej, der senere kom til at bære hans navn.

1933. Familien Halgreen, der overtog grunde og villaen på Sophus Falcks Allé 11, beholdt legeredskaber, bænke m.v. som Sophus Falcks havde fået fra Det muntre Hjørne i Tivoli. (Privatfoto).

Einar var også glad for at være i Dragør. Sophus havde lavet en stor legeplads til ham på en grund bag huset.

1926. Fra gården ”Aldershvile” på Kirkevej, der ses øverst til venstre, havde gårdejer P. Petersen udstykket en del af sin jord syd for Kirkevej. Sophus Falck købte de tre markerede grunde den 26. juni 1923. Yderst til højre ses Wieders Væverier og den ældste del af Dragør Kirkegård. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

Sophus Falcks Allé

Så Falck-mandskabet skulle om sommeren ringe til Dragør nr. 114, hvis de skulle i kontakt til overdirektøren. Inden han fik installeret telefon, lånte han telefon hos gårdejer P. Petersen. Datteren Ingeborg Jansen huskede, at han røg cigarer og ofte kom til at drysse aske i hendes hår.

Sommerhuset på nuværende Sophus Falcks Allé 11 hed ”Helsebo”, men mandskabet kaldte det altid internt lidt drillende for ”Helene Lyst”.

1924-1925. Sommerhuset Sophus Falcks Allé 11 opført af Falcks Entreprenørafdelingen (Foto: Falcks historiske arkiv).

Vejen fik uofficielt navn i marts 1926. Det var kokken fra Dragør Fort, Arthur Jensen, der mente, at det måtte være et passende vejnavn. ”Kokken” blev senere mere kendt, som den venlige mand, der i mange år havde ”slikbutik” på Dragørhjørnet i Højerup.

Falcks Entreprenørafdeling ved direktør Axel Jensen sørgede for at anlægge selve vejen og Sophus Falck lovede at vejen blev vedligeholdt på hans regning det næste år.

Der blev plantet bornholmsk røn i begge sider af alleén. Som belægning anvendte man bygningsaffald og gamle gibsforme fra Den Kgl. Porcelænsfabriks afdeling på Frederiksberg. Det hele dækket med sand og grus.

Så når der graves i Sophus Falcks Allé, finder man ca. 100 gammelt ”Danefæ”.

3. marts 1924. Hollændergård, Hovedgaden, Store Magleby. Kongen har hilst på de unge ryttere og lykønsket årets unge kattekonge, den kønne bondeknøs William Riber, som aviserne skrev. Sophus Falck sørgede for at være i nærheden, hvor der skete noget. Kong Christian d. X, der ellers ikke var nogen munter herre, sagde til Falck. ”Når Hr. Falck, der reddede de dem da noget i dag”! Åbenbart forstod Sophus Falck ikke hurtig nok vittigheden, så kongen fortsatte. ”Ja altså et glas punch fik de da”! (Foto udlånt af Foreningen Falckmuseets Venner).

Sophus Falck dør

Sophus August Falck fylder 60 år.

Det var ikke mange år, at Helene og Sophus kunne nyde deres sommerhus. Sophus helbred var dårligt og han havde flere gange konsulteret overlægen på Københavns Amts Sygehus.

Han havde også været indlagt på Nyelandsvej på Frederiksberg, hvor Amtssygehuset lå dengang. Den 29. juli 1926 døde han af mavesår og lungebetændelse i en alder af 61 år.

Efter Sophus Falcks død

Under stor mediebevågenhed blev Sophus Falck begravet fra Holmens Kirke.

Enkefru Thyra Rasmine Petrea Falck forlangte straks, at Helenes datter Dagny blev opsagt og samtidig forlangte hun, at sommerhuset på Sophus Falcks Allé straks blev rømmet.

Sophus Falck Allé ca. 1930. Falck fik opført en pavillon på sydsiden af huset. En bygning, som Tivoli ikke mere kunne bruge. Ved nabogrunden, som Falck også ejede, var der opført en garage. (Foto udlånt af isenkræmmer Eduard Hallgren, der købte Falcks sommerhus og grunde i 1929).

Der opstod en lang strid om sommerhuset, indbo m.v. da Helene Schmidt mente, at det havde Sophus givet hende og deres fælles søn Einar. Mange forviklinger og sagen blev detaljeret omtalt i pressen. Det endte med at Helene måtte flytte og hun døde få år efter af kræft.

Sophus Falck søn Harry, der var direktør i Odense, tog sig af sin halvbror og sørgede for, at Einar fik en uddannelse som smed.

Einar stiftede senere firmaet Falck Schmidt kraner i Odense og de leverede i mange år udstyr til Falcks Redningskorps.

Einar Sophus Falck Schmidt (1913-1977) fik en uddannelse som smed og han etablerede i slutningen af trediverne firmaet Falck Schmidt i Odense. (Privatarkiv).

Læs også:

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »