Replik: Svar til Mia Tang fra Borgmesteren


Vi har modtaget: Svar til indlæg fra Mia Tang i DragørNyheder (se Mia Tangs indlæg her)

 

Fra Borgmester Eik Dahl Bidstrup

Borgmester Eik Dahl Bidstrup (th) i mikrofondyst med Mia Tang Rådhuspladsen i Dragør. Foto: DragørNyheder.dk

 

Kære Mia

I dit indlæg i DragørNyheder beder du om svar på konsekvenser af det ekstraordinære

tilskud regeringen foreslår på 10,9 mio. kr.

 

Indledningsvis vil jeg dog gerne kommentere på, at du mener jeg som borgmester taler

ned til dig og andre.

 

Qua din tidligere rolle som spindoktor i det politiske miljø på Christiansborg, er du

naturligvis ganske bekendt med hvordan politik også fungerer. At trække “han taler ned til”

kortet er et kendt greb. Men at lytte og føre dialog er ikke automatisk ensbetydende med,

at man som ansvarlige politikere ændrer en beslutning fordi der er modstand mod

beslutningen i dele af befolkningen. Heri håber jeg at du er enig.

 

Men selvfølgelig er vi som ansvarlige politikere bevidste om det mandat vi er blevet givet

og vi er som politikere valgt til bl.a. at tage nødvendige og ansvarlige beslutninger. Det

mener vi, at vi har gjort i det indgåede budget når præmissen er, at vi skal spare 20 mio.

kr. på driftsomkostningerne i Dragør Kommune. Jeg har altid prioriteret dialog og blot få

dage før demonstration foran rådhuset afholdte jeg mit månedlige Borgmesterkaffe

arrangement. Her ville jeg gerne have mødt dig og andre i mere rolige omgivelser med tid

til spørgsmål til og drøftelse af de foreslåede besparelser.

Dialog bliver noget besværliggjort med en mikrofon stukket i hovedet alt imens der ytres

endog meget ubehagelige tilråb fra baggrunden.

 

I forhold til regeringens forslag om, at der tilbageføres 10,9 mio. kr. til Dragør

Kommune pga. fejl i udligningen:

 

Først af alt er det på nuværende tidspunkt et forslag – og ikke vedtaget i Folketinget. Vi

kan derfor som kommune, ikke på nuværende tidspunkt, indarbejde beløbet i vores

budgetter og planer. Dernæst, så er det penge der i givet fald vil indgå på

finansieringssiden af kommunens budget; det vil således ikke få konsekvens for hverken

drift- eller anlægsrammerne i det budget der er besluttet.

 

Så med håb om, og en opfordring til, en sober og gensidig respektfuld dialog er du hjertelig

velkommen på rådhuset; vi vil sikkert ikke være enige om alt, men det er vel i

virkeligheden også en præmis i politik.

 

Med venlig hilsen

Eik Dahl Bidstrup

Borgmester


Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90