Regionerne har løsningerne

Det skal være trygt, nært og nemt – også når du er syg. Det er vores pejlemærke, når vi i regionerne arbejder for et endnu bedre sundhedsvæsen, skriver de fem regionsrådsformænd i en kronik i Berlingske.
Kronik af formændene for de fem regionsråd: Stephanie Lose (Region Syddanmark), Ulla Astman (Region Nordjylland), Sophie Hæstorp Andersen (Region Hovedstaden), Anders Kühnau (Region Midtjylland) og Heino Knudsen (Region Sjælland) bragt i Berlingske d. 4. oktober 2018. Kilde: Danske Regioner

Sundhed er et populært emne på Christiansborgs gange og i medierne. Partier og kommentatorer står i kø for at komme med bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør struktureres. Det svirrer med rygter om, hvad den ene eller den anden vil på sundhedsområdet.

København H S in article

I regionerne sætter vi pris på opmærksomheden på sundhedsvæsenet. Det manglede egentlig også bare, for sundhed er et af de emner, der optager danskerne allermest. Men sundhedsvæsenet er for vigtigt til kun at blive brugt til positionering af blokkene på Christiansborg, når der er valg i udsigt. Borgernes sundhed må ikke blive en brik i et politisk spil. For os i regionerne er det virkelighed hver eneste dag, ja det er faktisk omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.

Så i al beskedenhed mener vi, at vores stemmer har vægt. Vi ved, hvad vi taler om. Vi ved, at der skal konkrete tiltag til for at løse de problemer, der er i sundhedsvæsenet. For selvfølgelig kan og skal vi hele tiden blive bedre. Og vi bruger vores energi på helt konkrete løsninger til gavn for borgerne, som har valgt os.

Igennem 12 år har vi i regionerne vist – fra sundhedsvæsenets maskinrum – at vi kan skabe resultater. Det gælder kræftoverlevelsen: I dag vil 63 procent af de patienter, som får konstateret kræft, være i live fem år efter de fik diagnosen, hvilket er det højeste antal nogensinde. Det gælder ventetiderne: Her var den gennemsnitlige ventetid til operation nede på 42 dage, hvilket er den korteste ventetid i den tid, tallene er blevet opgjort. Det gælder patienttilfredshed: De løbende patienttilfredshedsundersøgelser viser, at 87 procent af de ambulante patienter i somatikken er tilfredse med deres forløb.

Vi bemærker da også med glæde i den nuværende debat, at ingen for alvor stiller spørgsmål ved, om regionerne leverer kvalitet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har endda gang på gang fremhævet, at vi i dag har Europas tredje bedste sundhedsvæsen. Vi tør godt med stolthed konkludere: De ansatte i sundhedsvæsenet gør hver dag et fantastisk stykke arbejde. Og sundhedsvæsenet er blevet markant bedre, siden regionerne blev etableret for 12 år siden.

VI SKAL BLIVE BEDRE

Sundhedsvæsenet presses i disse år af flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Men det ikke kun er demografien, der udfordrer os. Der er også områder, hvor vi simpelthen skal gøre det bedre for at give borgerne den service og behandling, som de har krav på.

I Danske Regioners bestyrelse har vi netop vedtaget et udspil til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Vores vision er klar: Sundhedsvæsenet skal være trygt, nært og nemt. Lad os pege på tre af de konkrete tiltag:

113

Det skal være nemmere at komme igennem til sundhedsvæsenet. Derfor indfører regionerne ét landsdækkende og døgnåbent telefonnummer: 113, som alle borgere og pårørende kan kontakte ved akut sygdom eller skade. I dag er der alt for mange forskellige numre, man skal huske. Uanset om vi har brug fra hjælp fra psykiatri-, kiropraktor- eller tandlægevagten eller måske en akutmodtagelse, så vil 113 være indgangen i hele landet.
Det vil stadig være muligt at ringe direkte til egen læge, akkurat som i dag. I lægernes åbningstid er 113 således et supplement. I første omgang vil 113 alene kunne henvise til regionernes akuttilbud, men på sigt bør 113 også kunne hjælpe os videre til akutte sundhedstilbud på tværs af sektorerne. For det skal ikke være den enkelte patient eller pårørendes opgave at hitte ud af, hvilken slags hjælp de præcis har brug for. Det ansvar skal sundhedsvæsenet påtage sig.

DIGITAL TILGÆNGELIGHED

Borgere og patienter skal i fremtiden kunne vælge at møde lægen digitalt i de tilfælde, hvor fysisk kontakt ikke er nødvendig. På den måde undgår man transport og ventetid i et venteværelse. Almen praksis er i dag langt med at tilbyde hjemmemålinger, e-konsultationer og online tidsbestillinger. Og vi skal videre ad den vej. Vores ambition er at hvert tredje besøg hos den alment praktiserende læge eller i et hospitalsambulatorium bliver digitalt. For det skal være lige så nemt at være patient eller pårørende i sundhedsvæsenet, som det er at være kunde i netbank eller mobilbank. Vi vil bruge de digitale muligheder til at sætte patienten i centrum og give patienten magten over eget forløb, så det er borgernes tid og muligheder, der styrer systemet. Ikke omvendt.

En måde til at nå bedre digital tilgængelighed er en ny fælles app til hele sundhedsvæsenet. Med den vil vi nemt få adgang til lægen digitalt, få et overblik over egne aftaler med sundhedsvæsenet samt at få viden om egen sundhed og sygdom. Det er første skridt ind i en ny virkelighed, hvor sundhedsvæsenet er til rådighed digitalt for borgeren hele døgnet. Det skaber et trygt, nemt og nært sundhedsvæsen.

DER SKAL BYGGES BRO

Vi har udfordringer med at skabe sammenhæng for de patienter, hvis forløb går på tværs mellem sygehus, egen læge og kommunalt tilbud. Det gælder blandt andet de 10 procent af sygehuspatienterne, som også er i kontakt med kommunen. Der skal være en hjælpende hånd til de, der har særlige behov, så det ikke er patienten, der har opgaven som budbringer mellem afdelinger og myndigheder. Vi foreslår en ny patientrettighed til de, der har behov. Der skal være én, der sikrer koordinationen. En opgave, som vi ser for os, at 1.000 brobyggersygeplejersker skal løse. På den måde sikrer vi, at man som patient kan føle sig tryg, når man fx forlader hospitalet efter en indlæggelse og skal hjem og finde sig til rette igen – for sammen med egen læge og kommunen kan brobyggersygeplejersken netop følge op og følge med.

RETNINGEN ER SAT

De tre forslag løser nogle af de problemer, vi står med i dag, og de er samtidig udtryk for, hvilken retning vi vil med sundhedsvæsenet: Trygt, nært og nemt. Regionerne er allerede i gang. Det er der mange eksempler på. Siden januar har det fx været muligt for borgere over 18 år i hele landet at få online psykologbehandling, og ordningen er allerede kommet mange danskere til gode. Og i løbet af de sidste år har regioner i samarbejde med kommuner samarbejdet og udbygget fælles konkrete løsninger omkring fælles patienter – i form af sundhedshuse, fælles indsats omkring udskrivningen m.v.

JA, DET ER SVÆRT

Alle disse ting – og meget mere – fylder i regionsrådene og hos os som regionsrådsformænd. Vi skal være de første til at erkende, at opgaven med at give danskerne bedre sundhed er svær. Der kommer flere patienter, og sundhedsvæsenet er mange steder klemt på ressourcer og må prioritere dem derhen, hvor behovet er størst – og spare andre steder. Vi mangler personale og må hele tiden rekruttere på nye måder. Og ja, borgernes forventninger til vores service stiger hele tiden. Det samme gør vores ambitioner.

Men vi elsker at arbejde med sundhedsvæsenet. Og vi forstår godt, at politikere på Christiansborg kan have det på samme måde. Men vi har en bøn: Hør også på alle dem, der arbejder med sundhedsvæsenet til daglig. Vi er nemlig i fuld gang med at udvikle og forbedre – og det gavner ikke en eneste patient, hvis sundhedsvæsenets energi de kommende år bliver brugt på strukturer og systemer, når det, som patienter og medarbejdere har brug for, er konkret handling, der skridt for skridt gør sundhedsvæsenet bedre.

Kilde: Danske Regioner

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90