Det gamle Rådhus på Stationsvej 5

Historisk Arkivs bygning på Stationsvej 5 skal fra næste år lejes ud, skriver Arkivet i et opslag på Facebook. Det er en del af det nyligt indgåede budgetforlig i Dragør. DragørNyheder.dk har kigget ned i historien om det gamle Råshus på Stationsvej 5.

Dragør Lokalarkiv´s opslag på Facebook.
København H S in article

Historien af Dines Bogø

Det gamle Rådhus på Stationsvej 5

Bemærk årstallet 1913 på tegningen. Der står 1914 på vest gavlen af bygningen.

Efterhånden som Dragør var blevet en ”større by” med jernbane, vandværk, gasværk, elforsyning måtte byens ledelse have en rigtig administrationsbygning.

I 1914 kunne man ”uden for byen” indvie Dragør Rådhus. Til ca. 1925 var var adressen ”Strandvej” selv om vejen ikke gik langs stranden?

Stationsvej 5

Bygningen, der er tegnet af arkitekt Christian Christensen, kan minde noget om en anden bygning i kvarteret, nemlig Dragør Stationsbygning, der blev opført i 1907.

Stationsvej ca. 1930 før rådhuset blev udbygget mod øst. (Foto udlånt af Else Arnbo). 

Der var så god plads i rådhusbygningen, at 1. salen blev anvendt som lejlighed. Opgaverne voksede dog og der skulle være plads til flere medarbejdere, så i 1930 blev der udbygget mod øst ind i ”Rådhushaven”.

Hvad skete der i 1931 på rådhuset?

I 1929 og 1930 blev der i Dragør afholdt store sommerfester med mange historiske vinkler.

Man ville gerne fortsætte i 1931 og hvad var mere passende, da man på rådhuset havde regnet sig frem til, at Dragør netop det år kunne markere ”500 års byjubilæum”!

Byens hus på Stationsvej var selvfølgelig særlig pyntet især, fordi man havde inviteret kongeparret kong Chr. X og dronning Alexandrine til at besøge Dragør.

5. juli 1931. Kongeparret forlader rådhuset kort tid efter at kongen havde haft en chokerende oplevelse. (www.arkiv.dk).

Kongen skulle modtages på rådhuset af kommunalbestyrelsen og formanden (1925-33) Axel Agerlin.

Da Agerlin var noget nervøs ved hele arrangementet turde han ikke risikere at blive uklar i hovedet ved at indtage noget stimulerende.

I salen var der en bakke glas med punch efter den lokale opskrift. Et glas indeholdt dog kold te og det var tiltænkt ”borgmesteren”.

Talerne trak åbenbart ud og kongen blev utålmodig. På et passende tidspunkt afbrød han talestrømmen og sagde, at det nu var passende at udbringe en skål for byen.

Kongen tog selv et glas fra den fine bakke. Uheldigvis netop det glas han bestemt ikke skulle have haft.

Kong Chr. X så efter sigende noget forbløffet ud, da han kendte den udemærkede Amager-punch fra mange besøg i Store Magleby.

Axel Agerlin, der havde set, hvad der var sket, fik sin dag ødelagt, men kun ganske få var indviet i det lille fif med glasset på bakken.

Men, som med så meget andet i mindre byer, var det hurtigt kendt ude i byen og man talte allerede om, at der nok ikke kom nogen medalje eller orden til Agerlin fra Amalienborg.

Dampskibsfører og kaptajn Axel Martin Agerlin boede i villaen på E. C. Hammersvej 2. I 1899 mistede han sin 11-årige datter Thyra pga tuberkulose. Da villaen var blevet opført i 1913 mindedes familien den afdøde via husnavnet, der stadig ses på sydgavlen.

Denne villa og nabovillaen ”Hydra” på Stationsvej 1 indgik senere som en del af ”rådhuskomplekset” på Stationsvej.

1947. Umiddelbart efter besættelsen bygges der i Dragør i nærheden af rådhuset. ”Lo og Lade” er ved at blive opført efter at tre bunkeranlæg fra 1944 er fjernet. Fundament til rækkehuse på Linde Allé er lavet. Det er tæt på, at man graver ud til ”Lindegården”. (Kgl. Bibliotek).

Hvad skete der i 1944 på rådhuset?

Som bekendt er det 75 år siden, at ca. 7.000 jødiske medborgere blev reddet i sikkerhed i Sverige. Heraf skønnet 500-700 alene via Dragør.

Der er skrevet meget om netop den begivenhed under besættelsen. Redningen er blevet kendt og respekteret langt ud over landets grænser.

Før 1995 savnede man ofte omtale af Dragør, når der blev skrevet og talt om, hvorfra de forfulgte blev udskibet. Gilleleje var altid omtalt og tilsvarende med flere havne syd for Helsingør. Sydhavnen i København var også nævnt, bl.a. fordi flere kendte kom over den vej.

Hvorfor var Dragør så ikke omtalt? Der er flere årsager, men en af de mere kendte finder man på Stationsvej 5. I dag kommunens arkiv og dengang byens rådhus.

Fiskerne og andre, der havde hjulpet med at hjælpe jøderne til Sverige, havde kun i begrænset omfang opgivet den ekstraindtægt til skattevæsenet, som de havde fået ved at sejle.

En embedsmand på rådhuset havde med røde tal tilføjet den skønnede ekstraindkomst på de interne skattelister.

Gestapo i Dragør

Pr. 15. december 1943 havde en afdeling af Gestapo beslaglagt Villa Pax på Annasvej. En af de danske ”tolke” havde i sommeren 1944 henvendt sig på rådhuset, hvor man med interesse havde kigget på listerne med de mange røde tal.

Flere lokale blev noget overrasket en oktoberdag i 1947, da nogle tidl. danske Gestapofolk pludselig igen stod på Annasvej. Retten ønskes at afhøre de anklagede på gerningsstedet.

En nat i slutningen af juli 1944 slog Gestapo til fra Grenzpolizei Kommissariat Dragør. Den nye chef i Villa Pax, SS-Sturmscharführer (kriminalsekretær) Josef Quaisser ville vise, at han var effektiv.

Bl.a. ved hjælp af navnene fra rådhuset kunne han og det dansk/tyske mandskab køre rundt i byen og anholde fiskere og medhjælpere.

Formand for kommunalbestyrelsen Holger Greisen, blev af fiskerne efterfølgende via landsretssagfører Albert Christensen bebrejdede, hvad der var sket.

Sagen med ”skattelisterne” fortsatte til højere skatteinstanser og sagen blev først afsluttet mange år efter befrielsen.

Kommunesammenlægningen og nye funktioner

Da Dragør kommune blev sammenlagt med Store Magleby kommune (eller var det omvendt) pr. 1. april 1974, opdelte man den fælles forvaltning således, at flere fagfunktioner kom til Store Magleby på Kirkevej 7 og andre funktioner blev samlet på Stationsvej.

Dragør Rådhus, Stationsvej 5 i 1974 ved kommunesammenlægningen. (www.arkiv.dk).
Dragør Rådhus, Stationsvej 5 i 1974 ved kommunesammenlægningen. (www.arkiv.dk).

I Dragør gl. kommune havde man også anvendt naboejendommen i nr. 7 (nuværende lægehus opført som filial til Amagerbanken i 1939).

I 2001 flyttede Lokalarkivet fra Villa Mary, Stationsvej 9 til ”Det gl. Rådhus”. En passende ramme for et arkiv, hvor der dengang var mange, der stadig kom for at kigge på billeder eller læse i ældre aviser m.v. I dag klares meget, som med meget andet, via nettet.

Arkivar Lis Thavlov, der havde stået for flytningen af arkiver i 2001, bød velkommen til jubilæum året efter.

Lokalarkivet er den del af Dragør Biblioteker. I oktober 2018 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at arkiv, bibliotek og kulturhus skal ”sammentænkes”, som der står i budgetforliget.

I praksis vil det nok bevirke at arkivfunktionen skal flytte sammen med biblioteket, som det oprindelig også var tilfældet fra 1962 til 1975.

14. november 2015. Der er åbent på Lokalarkivet i anledning af ”Arkivernes dag”. Dragør Lokalhistoriske Forening markerer 20-års jubilæum og bogen om ”Kejserlodsen” udgives. Der var mange gæster i ”Det gl. Rådhus” den dag. (Foto: Dines Bogø).
Tilbage til forside

Dragør Ejendomsservice