Ved den store reparationshangar ”Werft Magleby”


20. september 2018. Mange gange har der været arbejdet med store kraner i området øst for Store Magleby skole. (Foto: Dines Bogø).

 

Byggeri 1943-45

I Københavns Lufthavn-Syd opførte Værnemagten mange hangarer og andre større og mindre bygninger, hvoraf en del stadig eksisterer og anvendes.

I Store Magleby blev der i forbindelse med rullebanen opført baraklejre, der blev brugt til indkvartering af Luftwaffepiloter, der over en seks ugers periode blev uddannet i blindflyvning.

52 huse i Dragør & Store Magleby var derudover beslaglagt af Værnemagten. Ved rullebanen blev der bygget to mindre ens hangarer og en større monteringshal samt et garageanlæg, der blev indrettet til tysk brandstation.

1944. ”Werft Magleby” opføres. I baggrunden vestfløjen af nuv. fritidshjem på Kirkevej. (Arkiv: Dines Bogø).

Fra Kirkevej ved den nu nedlagte bygning ”Anes Minde” blev der udlagt et 200 meter langt tipvognsspor mod syd til en større arbejdsplads. På selve arbejdspladsen havde man rejst en større kran og der var opført barakker til arbejderne.

Efter ordre fra Luftwaffe blev Lufthavn-Syd forbundet med den daværende Amagerbane via en to km lang stikbane langs Ryvej.

Der var planlagt en jernbaneforbindelse fra Store Magleby Station til monteringshallen, men dette stikspor blev aldrig etableret. Det ville have ligget tværs gennem nuv. rådhus i Store Magleby.

Opførelsen af monteringshallen ”Werft Magleby” blev påbegyndt i foråret 1944 sydøst for Store Magleby skole. I modsætning til de to små hangarer var der her lavet en rigtig betonforbindelsesvej fra rullebanen til denne bygning. (I dag nordlige del af Halvejen).

Omkring hallen og garageanlægget beslaglagde ”Fliegerhorstkommandantur Kastrup” i februar 1944 ca. 40.000 m2 jord fra Store Magleby gårdene matr.nr. 13, 14 og 15. Den tidligere omtalte planlagte jernbane skulle have haft to aflæsningsspor vest for hallen.

Der blev arbejdet med opstilling af skelet til reparationshangaren i 1944. I baggrunden ses Den tyske Brandstation (nuv. fritidshjem) og yderst ”Glistrupgård”. (Arkiv: Dines Bogø).

Anlægget bestod af selve monteringshallen (reparationshangar) med tophængte porte på sydsiden og lave depotrum på øvrige sider. På østsiden af hallen var der en større sidebygning i to etager (1. sal er ny indskudt etage) og lige nord for hallen var der opført en 525 m2 stenbygning. Her var der arrest, sygestue, sovesal for vagter, kontorer m.v. (nedrevet 1957).

Byggeriet i 1944

Først blev 4 store jernsøjler anbragt i hjørnerne i flere meter dybe huller. Dernæst de to søjler i midten, som bærer det spær, man i dag tydeligt kan se inde i selve hallen. Efter faststøbning af søjlerne blev de store overlægger- og tværdragere løftet på plads ved hjælp af montagekranen. De mindre jernstykker blev placeret ved hjælp af taljer, der var monteret på de først anbragte søjler. Alle dele blev boltet og svejset sammen.

Omkring juni 1944 var man færdig, og derefter blev murerarbejdet på sidebygningerne påbegyndt. De mange brædder, der skulle lægges som tag, blev enkeltvis løftet på plads med håndkraft. Hvert bræt blev løftet fra jorden til en mand, der stod et stykket oppe på jernkonstruktionen. Denne svingede brættet videre opad til næste mand o.s.v.

Det arbejde stod på længe, og arbejdernes evner som jonglører og artister blev til stor ærgrelse for lærerne opmærksomt fulgt af børnene i Store Magleby skole. Jernskelettet i den store sidebygning mod øst blev først opført senere i 1944. 30 danske arbejdere havde arbejdet med opførelsen; men det var tyske murere, der fortsatte med at opføre sidebygningerne.

Tysk rullebane og Amagerbanen med etableret og planlagt stikspor. (Dines Bogø).

Et af de danske Ingeniør- & Entreprenørfirmaer, ”Chr. Bjørn Petersen A/S”, der opførte hallen for ”Den Tyske Værnemagt”, lavede så sent som i april 1945, få uger før befrielsen, ændringer i afvandingsforholdene omkring byggeriet.

Den store sidebygning var ikke færdigbygget ved befrielsen, og hele anlægget lå ubenyttet hen indtil efteråret 1945.

På sydsiden af selve hallen manglede man at færdiggøre området oven over portene. Flere planlagte bygninger nåede ikke at blive opført. F.eks. skulle der på gårdejer P.V. Ribers mark vest for anlægget op mod Møllegade have været et tysk soldaterhjem.

Anlægget, der var delvist afspærret med tjekkiske pindsvin og spanske ryttere, nåede aldrig rigtigt at komme i brug som monteringshal. Der blev opbevarede torpedoer i hallen, og ved luftalarm blev disse kørt uden for selve hangaren.

Tyskerne nåede kun at adskille to fly. Den 2-etagers sidebygning havde man slet ikke taget i brug.

Staten overtager anlægget

Hele området ved hallen blev efter befrielsen anvendt som flygtningelejr og fra 1947 benyttede Den danske Marine anlægget bl.a. som uddannelsescenter.

Bygningen var som bekendt via rullebanen forbundet til Københavns Lufthavn og Det danske Luftvåben har også anvendt reparationshangaren.

Maj 1977. Svømmehallen opføres. (Foto: Dines Bogø).

Store Magleby købte anlægget og ombyggede det til ”Hollænderhallen” (indviet 1973), der efterfølgende fem år blev udvidet med en svømmehal.

1977. Svømmehallen opføres. (Foto: Jørgen Jørgensen).

Svømmehallen

Den ældre svømmehal lukkede i 2011 og fra 2017 er byggeriet af en ny svømmehal påbegyndt.

Så man kan med rette sige, at det er et område, hvor der mange gange har været arbejdet med store kraner, som det også sker lige i øjeblikket.

20. september 2018. Nu sker der meget synligt på byggepladsen. (Foto: Dines Bogø).
Tilbage til forside

København H S in article