Thaiinspireret græskarsuppe

Datoen siger “efterår”, og lysten til suppe og simremad begynder så småt at dukke op. September måned er årstiden for grovere grøntsager, bl.a. kål og græskar. Vi tager derfor hul på sæsonen for de lidt “tungere” retter.

Den lidt koldere og mørkere tid indbyder til en rygende varm omgang suppe. Læs med her:

Når jeg kører rundt omkring i Dragør kommune, er det første, der falder mig i øjnene, de flotte og farverige græskar, som ses på markerne og i gårdbutikkerne. Jeg holder af at handle lokalt, og når det er muligt lokale råvarer. Det er bare med at udnytte, at vi er så heldige at have meget af den slags.

Prøv en cremet græskarsuppe med masser af danske grøntsager og asiatiske krydderier.

Suppen indeholder kokosmælk, som er med til at give retten et thailandsk tvist. Men suppen indeholder også bone broth – eller kyllingefond om man vil. Bone broth er en gave, hvis du gerne vil optimere din sundhed og dit helbred, men også hvis du ønsker mere smag og dybde i dine retter. Du kan koge din bone broth/fond selv eller tage den nemme løsning og spørge efter den hos slagteren.

Tryk på billedet for at få opskriften på en lækker cremet græskarsuppe med et asiatisk tvist

Du kan servere suppen med små stykker kylling eller dine favoritnudler.

Hvis du vælger at finde den store suppegryde frem og lave en omgang thaiinspireret græskarsuppe, må du have rigtig god fornøjelse.

Hvis du ønsker inspiration til retter, der tager udgangspunkt i årstidens råvarer, skal du være velkommen til at trykke “Synes godt om” ovre på min facebook-side.

Klik på ikonet for at komme til Facebook siden “Det handler mest om mad”

Du kan også udforske og samle inspiration på hjemmesiden www.dethandlermestommad.dk, hvor der er over 100 opskrifter at gå på opdagelse i.

Du ønskes en rigtig god uge med masser af madglæde. Jeg er tilbage næste mandag med endnu et madtip.

Mette Forman
Madblogger
www.dehandlermestommad.dk

Facebook: www.facebook.com/dethandlermestommad
Pinterest: www.pinterest.com/dethandlermestommad
Instagram: www.instagram.com/dethandlermestommad

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »