Hvor kommer figentræerne på Amager egentlig fra?

Hvor kommer figentræerne på Amager egentlig fra og hvorfor giver nogle figentræer gode figner?

En af historierne siger at figentræerne i Dragør er kommet fra Bornholm for mindst 100 år siden, og at det altså skulle være gamle aflæggere fra bornholmske figentræer fra Gudhjem, Nexø eller Svaneke. En anden historie fortæller at figentræerne er bragt hjem til Dragør af sømænd – På Dragør Museum kan man se at det ikke var usædvanligt at sømænd bragte eksotiske sager med hjem fra det store udland, og figentræerne skulle altså være et eksempel på det.

Af Jens Breinholt Schou

Sidste år i august måned søgte jeg forgæves at finde ud af hvad der er op og ned på historierne om figentræerne i gamle Dragør.

Går man en tur rundt mellem de gule huse, så kan man nemlig se at der vokser figentræer i en del haver. Det siges at figentræer klarer sig særligt godt i de små gårdhaver i Dragør. Husene ligger tæt, og det skulle give et særligt mikroklima. Det lyder sådan set sandsynligt. Og historierne jeg hørte sidste år, fortalte at figentræerne i gårdhaverne var noget specielt for Dragør. Men selv om jeg spurgte rundt omkring – både i gamle Dragør og andre steder i Dragør – så var der ikke nogen der rigtig vidste noget.

Jeg skulle egentlig, sammen en frivilliggruppe på Amagermuseet, bruge fignerne som en dessert på en pop-up restaurant i Havnepakhuset i Dragør. Og vi blev nysgerrige for at finde ud af hvorfor der var rigtig gode og modne figner flere steder i Dragør. Mere om det nedenfor.

I gamle Dragør er der et godt mikroklima for figner og andre planter der egentlig hører til mere sydpå i Europa, typisk ved Middelhavet. Foto: Jens Breinholt Schou

De mange lokale historier om fignerne

Meget tyder på at historien om at fignerne er bornholmske, ikke er helt gal. For ca. 95 % af de figentræer der findes i Danmark svarer sandsynligvis til den sort man finder på Bornholm, kalder ”bornholmsk figen”, fortæller Lars Westergaard, hortonom og planteskolemand på Fyn. Han fortæller også at historierne om særlige lokale figner, som de kendes fra Bornholm eller fra Dragør, at de historier også fortælles om figentræerne i mange andre små byer i Danmark.

Og ikke bare det, på Øland og på Gotland i Sverige kan man finde lokale figner der påfaldende ligner den såkaldte bornholmske figen. Godt nok har ingen endnu lavet genetiske undersøgelser af de figner der findes i Norden; men Lars Westergaard er ret sikker på at der ar tale om samme sort eller sorter der er i tæt familie. Og han mener at den bornholmske figen svarer til den sort der kaldes Brown Turkey.

Når vi taler om figner, giver det derfor ikke nogen mening at tale en én særlig lokal figen med ét særligt navn fra en by eller en egn, det giver heller ikke nogen mening at tale om særlige danske eller nordiske figner. Vi må nok acceptere at vores figner har rødder i Sydøsteuropa eller Tyrkiet.

Frugterne på figner af bornholmsk figen fra Dragør. Den hører til sorten Brown Turkey, er orangebrune, røde indvendig, og frugten er typiske på 80 til 110 g. Foto: Jens Breinholt Schou

Lars Westergaards har på sin planteskole ved Kerteminde på Fyn undersøgt mulighederne for en lang række figensorter – de fleste af europæisk oprindelse. Han fortæller i en artikel, Figensorter til danske forhold, at et af formålene med undersøgelsen har været at vurdere hvilke sorter der var egnet til at dyrke i tunnelhuse i Danmark, og hvilke sorter der måske var egnet til beskyttede steder på friland. Konklusionen var at var at det næsten kun var Brown Turkey og sorter i familie med den der klarede sig godt på friland.

Bladene på Brown Turkey, og derfor også på den bornholmske figen på billedet, er fligede med buttede flige. Andre sorter kan mangle flige, og nogle sorter har meget smalle fligede blade. Foto: Jens Breinholt Schou

Det er derfor vigtigt at spørge planteskoler eller private hvor et figentræ stammer fra før man køber det og planter det i haven. I Danmark er det mest sikkert at skaffe sig figentræer fra aflæggere af træer der har klaret sig godt i Danmark gennem generationer. Så gå efter bornholmsk figen med de middelstore orangebrunlige frugter og buttede fligede blade.

Hvordan pokker de bornholmske figner så er kommet til Norden, det har vi endnu ikke fået svar på. Det kan stadig have været at sømænd har bragt den gode figensort til Danmark engang for 100 eller 200 år siden.

En anden mulighed er at figentræerne er aflæggere af træer fra adelige eller kongelige drivhuse, orangerier. Vi ved så meget at de herskabelige husholdninger i Danmark i 1600- og 1700tallet lod opføre orangerier til orangefrugter og andre eksotiske planter. Men ældre kogebøger og bøger om danske egnsretter er næsten tavse om fignerne, så de har nok ikke været meget udbredt uden hor de kongelige og adelige haver før engang i slutningen af 1800tallet.

Men under alle omstændigheder må der engang have været nogle, høj eller lav, der har været fascineret af de eksotiske figner, og har altså fundet en sort den kunne give gode figner i Danmark

Prydtræer og frugttræer

Figentræer bruges af nogle haveejere som prydtræer. Deres blade er flotte og de bærer dekorative frugter. Men hvis man har en god bornholmsk figen i en lun have, så bærer de mange og fantastiske frugter. Det er ikke gemmefrugter, de skal spises lige når de er modne. Den simple måde at bruge fignerne på er at spise dem som de er, fx rå til ost.

Man godt nok tørre dem med en professionel tørreovn; men hvis du har for mange figner, kan du i almindelige husholdninger sylte dem på forskellige måder. Den simple syltning består i at hakke ½ kg figner, koge dem op med lidt vand til de er møre og så at tilsætte saften af en ½ citron og 100 – 200 g sukker, efter smag. På nettet kan man fx også finde opskrifter på brænde figner. Og så er der de specielle opskrifter som denne egnsret, syltede figner fra Bornholm:

Syltede figner fra Bornholm

1 kg modne figner

1/2 kg lys farin

2 1/2 dl æbleeddike

1 dl ribssaft

1 hel kanel

Et par hele nelliker

Fignerne halveres, eddike, sukker og saft koges sammen. Fignerne lægges i og det hele koger ca. 5 minutter. Figner og lage lægges i en skoldet krukke. Næste dag koges saften op igen, skummes og krydderierne tilsættes. Det hele koges ca. 5 minutter. Hældes over fignerne og krukken tilbindes. Vi anbefaler at de serveres med flødeskum eller is

 

Fermenterede Figner. Foto: Jens Breinholt Schou

Disse fermenterede og saltede figner er gode som tilbehør til kød. Fermentering er det nye sort på stjernerestauranter i Norden. Fx har Restaurant Kadeau fra Bornholm her i sensommeren lagt en kortfattet opskrift på fermentering af grønne figner ud på nettet. Den korte version lyder: Laktosefermenter dem. Så først en 8 % saltlage i omkring 10 dage i stuetemperatur. Og derefter flyttes de til en 2 % saltlage og holdes på køl. Opskriften er jo lidt indforstået, så hvis du for alvor vil prøve opskriften, skal du vide mere om fermentering. Du kan fx læse om fermentering i Shane Peterson m.fl. Fermentering fra 2015.

  • Du kan finde en elementær introduktion om dyrkning hos Haveselskabet her
  • Den bedste nyere kilde til danske figner er Lars Westergaards Figensorter til danske forhold. I Praktisk økologi, Årg. 35, nr. 5 (2015)
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »