Nyt Kongepar i Dragør


Traditionen tro afholdt det over 90-årige Dragør Borgerlige Skyttelag sin årlige fugleskydning i dag.

Helsingør Pigegarde er for andet år i træk inviteret til Dragør. Foto: DragørNyheder.dk

Afgående kongepar

Tidlig søndag morgen mødes man i ”Kongens Have”. Det er tredje gang i Skyttelagets historie, at det foregår i Søvang. I ældre tid boede ”Kongen” altid på Nordstranden eller Fristranden. En enkelt udtagelse kom fra Dragør gl. bydel. Efter besættelsen blev der også udnævnt en konge på Sydstranden og i 2003 nåede man for første gang til Søvang.

Som tidligere sergent i Den Kgl. Livgarde havde Carsten Westring også i år styr på ”tropperne”. Foto: DragørNyheder.dk

Kongeparret Marianne og Flemming Aunel takkede af ved en sammenkomst i haven på Kastanievej.

Kongeparret Marianne og Flemming Aunel 2017-18 hilser på gæsterne fra balkonen. Foto: Cythia Bech

Som sidste år sørgede Helsingør Pigegarde for den musikalske underholdning. Det kunne høres efterfølgende, da man med orkestret i spidsen marcherede til Søvej, Elmevej og afsluttede på Fælledvej hos ekskonge Erik Andersen.

Efter orkesteret følger nyudnævnte storkorsriddere, konge og kronprins. Foto: DragørNyheder.dk
Igen i år var det sørget for passende transport til ekskongerne Æresoldermand Kjeld B. Nilsson og tidl. Proviantmester Richard Barth. Foto: DragørNyheder.dk

Skydepladsen

Selskabet fortsatte fra Dragør Hjørnet (Nordre Væl) ad Strandgade til Beghuset, hvor der var tid igen til at justerede væskebalancen.

En af traditioner blev gentaget i år. Man går ad Kongevejen til Strandlinien og derfra til Skydepladsen, der siden 1965 har været på Dragør Fort.

Efter frokost og afslutning af skydningen bliver skydepræmier uddelt. Bedste skytte bliver kronprins og ny konge (en ærestitel) udnævnes.

Tillykke til bedste skytte. Nyudnævnt kronprins Thomas Sander, Kongevejen. Flankeret af eksdronningerne Marianne Jensen og Britt Helgstrand. Foto: Cythia Bech
Tillykke til ny fuglekonge 2018-2019. Charlotte og Kim Gravenhorst, Beghuset. Foto: Cythia Bech
Tilbage til forside