DRAGØR SØBAD uden navn. Borger villig til at punge ud!


Claus Ehlers er blevet flittig gæst på Dragør Badeanstalt efter, at han for et par år siden flyttede nærmere til byen.

I Søvang havde han et helt særligt forhold til ”Danmarks længste badebro” og ikke mindst det påmalede navn SØVANG, der kan ses på lang afstand langs hele kysten.

Danmarks længste badebro i Søvang. Sommeren 2009. (Foto: Dines Bogø).

Claus Ehlers savner imidlertid det gamle navn DRAGØR SØBAD på badeanstalten, sådan som det var i gamle dage.

Han har derfor appelleret til kommunen om at få sin drøm opfyldt, og på tirsdag den 14. august 2018 skal politikerne tage stilling til, om man kan støtte hans forslag om indkøb af store bogstaver til badeanstaltens facade mod land.

Dragør Søbad ca. 1938. (Arkiv: Dines Bogø).

For at fremme sagen har Claus Ehlers tilbudt at betale halvdelen af indkøbet, som er anslået til ca. 5.000 kr.

Dragør Søbad, som mange husker det. Ca. 1968. Arkivfoto
Tilbage til forside