Weekenden i Dragør


En af de store weekends i Dragør løber af stablen fra i dag med én af Dragørs helt store årlige musikbegivenheder i front.

Se her hvad du kan lave:

Dragør Havnefest 2018

Et festfyrværkeri af musik, mad og underholdning skydes i gang fredag hvor aftenens hovednavn Rasmus Nøhr indtager scenen kl. 21.00.

Øvrige aktiviteter denne weekend:

Sejlads med Elisabeth K571

Sidste mulighed i denne sæson for en oplevelse hvor du komme ud på en sejlads med den sidste kutter fra, da de danske jøder flygtede i 1943. Museumskutteren Elisabeth K571 sejlede i efteråret 1943 ca. 70 jødiske flygtninge i sikkerhed i det neutrale Sverige.

Museumskutteren Elisabeth K571 sejler med passagerer to gange søndag kl. 12 og 13.15.

Billetter kan købes ved kutteren fra kl. 11.30-12.00 og fra kl. 13.00-13.15. Hvis man vil være sikker på at få en billet, anbefales det at købe den allerede kl. 11.30, hvor der kan købes til begge ture. Der kan betales med kontanter eller mobile pay.

Turen koster 100 kr. pr. person.

Der er plads til 10 passagerer på hver tur. Der tages forbehold for aflysning i tilfælde af dårligt vejr.

Turen går ud i Øresund og er af 1 times varighed. Kutteren kan rumme ti passagerer.

Kutteren lægger til kaj i Dragør Havn ved lodstårnet.

Byvandring i Dragør

Søndag kl. 13.00 kan du komme med på Byvandring under temaet “Amagermad” ved Tina Høegh Nielsen. Entre og billetsalg fra kl. 12.30

Fugleskydningen i Dragør Borgerlige Skyttelag

Søndag afholder Skyttelaget sin årlige fugleskydningsdag. Kom og se det flotte optog gennem byen akkompagneret af Helsingør Pigegarde.

Foto: DragørNyheder.dk

Forkæl dig selv med shopping i Dragør

Dragør er en livlig og aktiv handelsby med mange fine forretninger som holder åbent alle dage. Kig forbi til en hyggelig shoppedag eller gør et godt kup under de sidste dages udsalg.

 

Nyd naturen, kulturen, Strandengen og Øresund

Dragør er slaraffenland i naturlig forstand. Nyd den skønne gamle by, havnen og de smukke strandenge eller hop i vandet fra Dragør Søbad. Du kan også tage børnene med på krabbefiskeri fra Krabbebroen i den gamle havn.

 

Krabbefiskeri på havnen i Dragør – og der var bid! Foto: DragørNyheder.dk

Spis ude – bonus: slip for opvasken

Rigtig fornøjelig weekend i Dragør!

Tilbage til forside

Home inarticle